Ny idé: Del din båd

02:44

1 af 2

Ideen om deleøkonomi breder sig i de her år. Nyeste skud på stammen er sejlbåde, der kan "lånes" mod betaling.

Skal man bruge et sted at overnatte, så kan man på nettet finde en lejlighed, man kan låne. Skal man bruge en bil til en enkelt tur, så kan man gøre det samme.

Og nu er turen så kommet til sejlbåde.

For selvom pengene ikke rækker til at blive selvejer, så kan man godt komme ud på vandet. Flere bådejere er nemlig hoppet med på bølgen af deleøkonomi. Henrik Bøttern fra Holbæk er en af dem.

- Min båd er til for at blive brugt, var jeg lige ved at sige. Det er fint, den kommer ud og får nogle sømil under kølen, hvor jeg ikke er med. Det har jeg ingen problemer i, siger han.

I danske havne ligger der både for milliarder af kroner - nogle af dem bliver der sjældent rørt ved, og det vil et nyt dansk firma, Boatflex, ændre på. De vil være kontaktled mellem private sejlere med og uden både 

- Deleøkonomien er med til at åbne op for en masse ressourcer, som har ligget ubrugt hen, siger Arvid Jensen, der er driftsdirektør i Boatflex. 

Man kan leje en privat lejlighed på sit glatte ansigt, men den går ikke på de blå bølge.

- For at kunne leje på vores platform, skal man have et duelighedsbevis eller et speedbådscertifikat, og hvis ikke man har det, så kan man leje en båd med kaptajn, siger Arvid Jensen, der er driftsdirektør i Boatflex. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App