Ny hjemmeside skal få børn ud i det fri

Det nye website legfrit.dk vil med faste ugentlige legeaftaler få børn til at mødes mere og lege sammen i det fri

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For mange børn sidder alene med deres ipad, når de får fri fra skole, mener Casper Nielsen, der er far til fem børn i alderen 12 år til ni måneder.

Derfor har han startet hjemmesiden www.legfrit.dk, der på sigt skal gøre det naturligt for børn at mødes på legepladser og boldbaner, som han selv gjorde som barn.

På hjemmesiden er der fastsat et tidsrum og en legeplads, hvor børnene kan mødes under opsyn af frivillige voksne.

Første gang var torsdag den 5. april på legepladsen ved Bavnehøj i Haslev, her var over 30 børn og voksne mødt op til leg og boldspil i det fri. En af dem var Freja Louise Hirsborg Pedersen på 8 år, som var glad for at se nogle af sine klassekammerater i fritiden.

- Det er fedt at være her, fordi der også er andre fra min klasse, der bor i området, så kan jeg lege med dem, og så får vi et bedre venskab, fortæller Freja Louise Hirsborg Pedersen.

 

Nyhedsoverblik