Ny hestelov skal sparke gang i landdistrikterne

Folketinget slækker på lov, der har ramt hestebranchen. Dyrenes Beskyttelse savner hensynet til hestene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tusindvis af arbejdspladser i hestebranchen sikres i de trængte landdistrikter, efter at et flertal i Folketinget torsdag slækkede på den eksisterende hestelov.

Det forventer Jørgen Kold, som er chef for afdelingen for heste på landbrugets videnscenter Seges.

Revisionen betyder, at nye og skrappere regler om indretning af stalde og størrelsen på hestebokse droppes.

De skulle efter planen være trådt i kraft i 2020. Hestebranchen har arbejdet hårdt for at få fjernet kravene, fordi de ville gøre mange staldanlæg ubrugelige.

- Der er dyrevelfærdsmæssigt intet dokumenteret argument for de nu skrottede regler. Men for hesteholderne ville de kræve investeringer på mindst tre til fire milliarder kroner, siger Jørgen Kold.

- Det ville for mange hesteholdere ude på landet være umuligt at få finansieret, siger han.

Hestebranchen har været i krise siden 2007

De nye og strammere krav blev lanceret tilbage i 2007 lige inden finanskrisen. Siden har hestebranchen været i krise.

Antallet af fødte føl per år er halveret, og antallet af heste faldet fra 200.000 til 170.000. Det har ifølge Seges kostet 3000 fuldtidsstillinger, og et tilsvarende antal var i fare for at forsvinde. 

140720_travbane_kaemper.jpg
Læs også
Ny regering vil liberalisere hestevæddeløb: Kan redde lokal travbane
140720_travbane_kaemper.jpg
Læs også
Ny regering vil liberalisere hestevæddeløb: Kan redde lokal travbane

- Det her får meget stor betydning for en branche, der har været i krise længe både på grund af finanskrisen og den økonomiske usikkerhed om de nye staldkrav. Nu får branchen en mulighed for overleve og opleve ny vækst, siger Jørgen Kold.

Dyrenes Beskyttelse: Man tager mere hensyn til mennesker og økonomi end heste

Direktør Britta Riis fra Dyrenes Beskyttelse ærgrer sig over, at et politisk flertal med regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har vedtaget en lov, der "tager mere hensyn til mennesker og økonomi end heste".

- Når de gerne vil have slækket på kravene til stalde og bokse, ville det have klædt dem på andre områder at tage hensyn til hestes basale behov, siger hun.

- Vi kom med et fornuftigt forslag, om at heste ikke fremover må stå alene, som de må nu. Heste er meget sociale flokdyr, der har brug for kontakt til artsfæller.

Læs også
Hest reddet op af brønd
Læs også
Hest reddet op af brønd

Samtidig kæmpede Dyrenes Beskyttelse forgæves for et krav om, at heste skal ud og bevæge sig hver dag og ikke kun fem dage om ugen. 

 

Hestens vej fra trækdyr til hobbydyr

Før var hesten livsnødvendig som arbejdsdyr i landbruget. I dag er den et hobbydyr, som en ny lov skal sikre.

Lige efter Anden Verdenskrig var der 600.000 heste, som blev brugt ikke mindst i landbrug og transport som trækdyr. Det faldt drastisk til 80.000 heste i 1970'erne, hvor traktorerne havde taget over. Siden er ridning blevet hipt som fritidsinteresse og sport.
  • I 2007 var der derfor 200.000 heste.
     
  • I dag er der omkring 170.000 heste efter finanskrise og frygt for kommende store investeringer på grund af nye lovkrav.
     
  • De mest populære danske heste er Dansk Varmblod og Islændere.
     
  • Ridebranchen beskæftigede i 2008 21.000 (omregnet i fuldtidsstillinger inklusive følgebrancher)
     
  • Det er de senere år faldet til 18.000.
     
  • Omsætningen i hestebranchen faldt fra knap 25 milliarder kroner i 2009 til 21 milliarder i 2016.
     

Kilde: Landbrugets Videnscenter Seges.

 


Nyhedsoverblik