Det vi har sammen

Ny hastighedsbane: Det kan kun gå hurtigt

03:53

Fredag aften begynder Banedanmark arbejdet med at opgradere Ringsted Station. Arbejdet kan give forsinkelser i togtrafikken de kommende weekender.

Den nye hastighedsbane mellem Ringsted og København giver ændrede rejsetider i weekenderne i januar og februar. - Tjek rejseplanen, er opfordringen.

Fredag aften efter klokken 20 begynder arbejdet på den nye hastighedsbane mellem Ringsted og København H. 

For med 16 kilometer nye spor og 34 nye sporskifter, som projektet lyder på, så kan det ikke undgås, at der kommer ændrede rejsetider. 

Arbejdet på stationen foregår i alle weekender fra fredag aften efter klokken 20 til natten efter søndag i januar og februar 2017. 

Det kan kun gå hurtigt med den nye højhastighedsbane

Conny Hansen, Repræsentant for Pendlerklubben ved strækningen mellem Nykøbing F. og København H

- Vi har dog tilrettelagt arbejdet således, at der kan afvikles trafik, imens vi udfører arbejderne, så passagererne og togtrafikken påvirkes mindst muligt, siger Jimmy Tilgaard Jensen, byggeleder i Banedanmark. 

Repræsentant for Pendlerklubben ved strækningen mellem Nykøbing F. og København H, Conny Hansen, ser frem til den nye bane.  

- Det kan kun gå hurtigt med den nye højhastighedsbane, lyder det fra Conny Hansen.

Læs også Opgradering af Ringsted Station begynder i weekenden

Det er der ikke fornuft i

Det er ikke alle, der hilser den nye hastighedsbane velkommen med åbne arme. Michael Jørgesen, repræsentanten for Pendlerklubben ved strækningen mellem Glumsø og København H, mener, at nogle af tingene ved den nye hastighedsbane er lidt tosset.

- For ikke mange år siden lavede man en ny perron i Glumsø. Og nu skal den så flyttes 200 meter, siger Michael Jørgensen. 

Han synes dog, at overordnet er projektet fint nok, som han formulerer det, der er dog endnu et men. 

At investere så mange penge for at spare ti minutter, det kan jeg ikke se meget fornuft i

Michael Jørgesen, repræsentanten for Pendlerklubben mellem Glumsø og København H

- At investere så mange penge for at spare ti minutter, det kan jeg ikke se meget fornuft i, siger han. 

Her kommer ændringer

Opgraderingen af Ringsted Station påvirker strækningen mellem København - Odsense og København - Nykøbing Falster. Her kan man ikke køre via Ringsted, men i stedet via Køge.

Det giver derfor også nogle ændrede køreplaner for Køge, da der her kommer til at køre tog, som der ikke plejer. 

- I 2017 er ulemperne ikke så voldsomme, kun et stort stop. Desuden har vi en kattelem over Køge, der bestemt ikke er optimal, men en mulighed, siger Conny Hansen.

Bedste råd er at holde sig opdateret på rejseplanen, oplyser DSB til TV ØST.

Projektet er planlagt til at tage tre år, men allerede i 2018 vil Ringsted Station være klar til togtrafik fra den nye bane via Køge. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App