Det vi har sammen

Ny grunduddannelse: 14 procent af Odsherreds unge står uden uddannelse

Grunduddannelsen FGU skal ruste unge til at tage en uddannelse eller et job. For godt otte procent af Sjællands unge står uden uddannelse og job.

Godt 70.000 unge står uden uddannelse eller job i Danmark.

Zoomer vi ind, så er otte procent af Sjællands unge mellem 15 og 29 år uden ungdomsuddannelse, ikke i gang med en ordinær fuldtidsuddannelse, er ikke i arbejde, på førtidspension eller på SU. 

Det viser tal for Undervisningsministeriet. 

Læs også Bredt flertal samler uddannelser for unge i nyt tilbud

Og det er på baggrund af disse tal, at et bredt politisk flertal nu er nået frem til en aftale om en ny forberedende grunduddannelse. Også kaldet FGU.

Meningen med reformen er at ruste flere unge uden uddannelse eller job til at komme godt videre efter grundskolen.

Flest unge uden uddannelse i Odsherred 

Ud af de 134.120 unge mellem 15 og 29 år på Sjælland, står 11.360 tilbage uden uddannelse eller job. 

Og der er forskel på, hvor man bor. 

Odsherred Kommune har for eksempel den højeste andel af unge uden uddannelse eller job - mens København huser det største antal af den gruppe unge. 

Faktisk er Odsherred den kommune i landet, der har den største andel af unge uden uddannelse eller job.

På samme måde ses det, at Region Hovedstaden har den største andel af landets unge uden job eller uddannelse, som ligger på 30 procent. Samtidig udgør den gruppe den største andel af Region Sjællands unge mellem 15 og 29 år - nemlig otte procent.

15-29 årige uden uddannelse og job i kommunerne:

Faxe: 
Ud af de 5.497 unge er 460 uden uddannelse og job. Det svarer til 8 procent.

Guldborgsund: 
Ud af de 9.255 unge er 890 uden uddannelse og job. Det svarer til 10 procent.

Holbæk: 
Ud af de 11.458 unge er 990 uden uddannelse og job. Det svarer til 9 procent.

Kalundborg: 
Ud af de 7.463 unge er 810 uden uddannelse og job. Det svarer til 11 procent.

Lolland:
Ud af de 5.759 unge er 650 uden uddannelse og job. Det svarer til 11 procent.

Næstved: 
Ud af de 14.346 unge er 1.150 uden uddannelse og job. Det svarer til 8 procent.

Odsherred:
Ud af de 4.389 unge er 600 uden uddannelse og job. Det svarer til 14 procent.

Ringsted: 
Ud af de 5.813 unge er 480 uden uddannelse og job. Det svarer til 8 procent.

Slagelse: 
Ud af de 14.337 unge er 1.290 uden uddannelse og job. Det svarer til 9 procent.

Sorø:
Ud af de 4.427 unge er 390 uden uddannelse og job. Det svarer til 9 procent.

Stevns: 
Ud af de 3.061 unge er 290 uden uddannelse og job. Det svarer til 9 procent.

Vordingborg: 
Ud af de 6.810 uge er 670 uden uddannelse og job. Det svarer til 10 procent.

Kilde: Undervisningsministeriet.

Tip os Har du et godt tip?