Det vi har sammen

Ny Festival i Mørkøv tager form

Fox-Festival i Mørkøv Foto: Søren Kiehn

Mørkøv er kendt for sit store årlige kræmmermarked, men nu vil byen også være kendt for fest og musik. Og forberedelserne er godt på vej.

Mørkøvs nye "Fox-Festival" kaster sig ind på et konkurrencefyldt marked, men arrangørerne tror der er plads til endnu en musikfestival på Sjælland; en lille intim en af slagsen: 

- 5.000 gæster lyder måske ikke af meget, men det er meget for en en nystartet festival som vores, - siger formanden for den nystartede forening bag Fox-Festival, Johnny Vind.

Der er langt fra ide til Festival, men Mørkøv har et spillevende foreningsmiljø - så der blev sagt ja da Johnny Vind, for to år siden, præsenterede sin plan:

- Det var let nok at få folk med på ideen, for i Mørkøv vil vi gerne have der sker nogen ting, - siger Johnny Vind.

Starter fra bunden

Som ny spiller på markedet er der meget der skal læres fra bunden, - men i samarbejde med fem lokale foreninger og med støtte fra Holbæk Kommune, er det lykkedes at rejse den nødvendige startkapital: 

- Vi fik at vide, at der mindst skal stå en million på kontoen, når man vil løbe en festival igang, så dem måtte vi jo ud og skaffe, og  det  er lykkedes i et samarbejde mellem de fem lokale foreninger, private investorer og Holbæk Kommune, - siger Johnny Vind.

Det er frivillige kræfter der skal trække det store læs, men Fox-festival har sikret sig en erfaren festivalleder ved roret

- Frivillig arbejdskraft er kanon fin at have, men der skal lidt mere til hvis du skal skabe en festival som vores. Derfor har vi ansat Alex Henriksen som festivalleder, og han kommer med tre års erfaring fra arbejde i Vig Festivalen.

Det er lidt sent, festivalens leder er kommet til, men han ser lyst på muligheden for at nå at få alt på plads:

-  Jeg er den eneste ansatte, men til gengæld har jeg jo frivillige kordinatorer og en bestyrelse der også er meget involveret i arbejdsopgaver, - siger Alex Henriksen. 

I løbet af de tre festivaldage, vil et hav af mere og mindre kendte kunstnere på skift indtage scenen på Rævebjerg. Men det er ikke kun musikken Johnny Vind glæder sig til:

- Fox Festival skal være kendt for fælleskabet og være et sted hvor gamle venner mødes og nye venskaber opstår. Det er det vi slår på, - Siger Johnny Vind.

Se mere på: www.foxfestival.dk

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App