Ny fejl i Sundhedsplatformen kan have ført til fejldoseringer

En fejl i Sundhedsplatformen kan muligvis have ført til 446 fejldoseringer i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Patienter i Region Sjælland og Region Hovedstaden kan have været udsat for fejldoseringer efter en ny fejl i Sundhedsplatformen.

Det skriver DR.

Tidligere på måneden kom det frem, at it-systemet Sundhedsplatformen, som bruges i Region Hovedstaden og Region Sjælland, har udskrevet forkerte doser medicin til patienterne.

quote Det er dybt bekymrende. Der er ikke styr på Sundhedsplatformen generelt, og specielt ikke med medicinmodulet

Jacob Rosenberg, overlæge på Herlev Hospital og medlem af regionsrådet for Liberal Alliance i Region Hovedstaden 

Men nu rammer endnu en sag det omstridte it-system. Denne gang har en it-fejl ført til 446 mulige fejldoseringer begge regioner.

Region undersøger fejldoseringerne

Det meddelte regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) ifølge DR på regionsrådsmødet i Region Hovedstaden tirsdag aften.

Sagen bliver bekræftet af sundhedsfaglig chef i Region Sjælland, Preben Cramon, som også er leder for det team, der lige nu undersøger fejldoseringerne.

Skyldes en automatisk funktion i Sundhedsplatformen

Fejlen skyldes ifølge DR en automatisk funktion i Sundhedsplatformen, der skal sørge for, at patienten får udskrevet så få tabletter som muligt.

Problemet er, at Sundhedsplatformen ikke nødvendigvis tager højde for den styrkeforskel, der er på tabletterne.

09279b20-d184-4644-aa54-2d742155b3d8.jpg
Læs også
Sundhedsplatformen:
Flere end 3.000 patienter i risiko for medicinforgiftning
09279b20-d184-4644-aa54-2d742155b3d8.jpg
Læs også
Sundhedsplatformen:
Flere end 3.000 patienter i risiko for medicinforgiftning

Det betyder, at en patient derfor risikerer at få udskrevet, færre tabletter, men stærkere dosis, end det var meningen.

- Den her funktion, som sikrer, at patienterne skal tage færrest mulige tabletter, har lavet lidt ulykker i forhold til udvalgte ordinationer, siger Preben Cramon til DR og forklarer, at den funktion, der var skyld i fejlen, nu er taget ud af systemet.

Overlæge: Det er dybt bekymrende

Jacob Rosenberg, der er overlæge på Herlev Hospital og medlem af regionsrådet for Liberal Alliance, kalder det rystende

- Jeg synes, det er dybt bekymrende. Der er ikke styr på Sundhedsplatformen generelt, og specielt ikke med medicinmodulet.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser til DR, at de er blevet orienteret om sagen og nu følger den tæt.

Flere end 3.000 patienter i risiko for medicinforgiftning

I oktober kom det frem, at flere end 3.000 patienter, der havde været i behandling på hospitaler i Region Sjælland og i Hovedstaden, gennem seks uger i august og september var udsat for en risiko for at blive forgiftet med for store doser af det smertestillende lægemiddel paracetamol. Det skrev Politiken.

Forgiftningen kan give leverskader og i større mængder være livstruende. Fire patienter er ifølge avisen blevet indlagt til behandling med modgift som.

Henrik Villadsen, Sygehusdirektør Sjællands Universitetshospital
Læs også
Regionen fritstiller direktør for Roskilde og Køge sygehus
Henrik Villadsen, Sygehusdirektør Sjællands Universitetshospital
Læs også
Regionen fritstiller direktør for Roskilde og Køge sygehus

Det er sket, fordi Region Sjælland og Region Hovedstaden havde elektroniske patientjournal Sundhedsplatformen til automatisk at ændre recepterne på det smertestillende middel, som længerne havde udskrevet, fremgår det ifølge avisen fra embedsmændene til regionspolitikerne i Region Hovedstaden.

Efter nærmere undersøgelser viste det sig, at i alt 3.134 havde fået ændret deres recept automatisk. De pågældende patienter er ifølge avisen blevet orienteret eller underrettet.


Nyhedsoverblik