Ny dansk spillefilm er optaget i Knuds lade på Lolland

02:24

Det bliver indspillet film på Lolland i disse dage. Vi var med til optagelserne hos den lokale landmand Knud Knudsen fra Errindlev.

En ny dansk spillefilm bliver i disse uger filmet på Lolland.

Fire minutter af en ny, dansk spillefilm blev tirsdag indspillet på Lolland. Nærmere bestemt i Errindlev, hvor Knud Knudsens gård ligger. 

Bag filmen, som i øvrigt hedder Giraffen, står instruktør Anna Sofie Hartmann, som er født og opvokset i Nakskov, og filmen bliver hendes debut.

- Hvad er det, der forsvinder, når ting forandrer sig, og hvad er det, der kommer af nyt. Det er hele temaet i filmen, - forandring, forgængelighed, og hvad det kan betyde for individet, for samfundet og for landskabet, fortæller instruktør Anna Sofie Hartmann. 

Forandringer på Lolland

Optagelserne på landmand Knud Knudsens gård varede hele tirsdagen, og Knud Knudsen har selv en lille rolle i filmen. Landmanden er overvældet over, hvor omfattende sådan en filmoptagelse er. 

- Det er lidt mere, end jeg havde regnet med. Hvad jeg troede var sådan en lillebitte ting, det er blevet en meget stor ting, siger landmanden.

I filmen møder vi en etnolog, som kommer til Lolland for at dokumentere de forandringer, som etableringen af Femern Forbindelsen vil medføre. Hun spilles af Lisa Loven Kongsli, som tidligere har spillet med i Force Majeure. 

Filmens budget er fem millioner kroner, og den forventes at få premiere om et års tid. 

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App