Ny aftale bryder musketereden: - Det er ærgerligt og overraskende

- Jeg synes selvfølgelig både, det er ærgerligt og en smule overraskende, at vi ikke står sammen helt til det sidste, siger Helle Dirksen, der er kredsformand hos Dansk Sygeplejeråd i Kreds Sjælland.

Forliget mellem LO-forbundene og regionerne vækker ikke glæde hos FTF og Akademikernes Centralorganisation. Særligt sygeplejerskerne er skuffede.

Det er ikke alle, der jubler.

For FTF og Akademikernes Centralorganisation er ikke med i forliget på det regionale område.

Her er der massiv skuffelse over, at LO-forbundene nu går enegang og bryder musketereden. Særligt blandt sygeplejerskerne.

- Jeg synes selvfølgelig både, det er ærgerligt og en smule overraskende, at vi ikke står sammen helt til det sidste, siger Helle Dirksen, der er kredsformand hos Dansk Sygeplejeråd i Kreds Sjælland.  

Det er jo sådan set ikke skrevet ind, og det kunne de jo bare gøre, hvis det er så indlysende, at de ikke vil gøre noget ved den

Helle Dirksen, kredsformand, Dansk Sygeplejeråd

Ikke en god garanti

Det er den betalte spisepause, der gjorde, at både FTF og Akademikernes Centralorganisation sagde nej tak til forliget i nat.

Hvorfor er det ikke godt nok, at regionerne i aftalen lover ikke at pille ved den betalte spisepause?

- Det har jo sagt, at de ikke vil pille ved den ved den betalte spisepause, men det er jo sådan set ikke skrevet ind, og det kunne de jo bare gøre, hvis det er så indlysende, at de ikke vil gøre noget ved den, siger Helle Dirksen. 

Læs også LO-forbund har indgået aftale med regionerne

Så du mener, at det ikke er en tilstrækkelig god garanti?

- Nej, det mener jeg ikke, det er, lyder det fra Helle Dirksen.

12 forbund er med

Forliget i nat blev indgået af 12 forbund – heriblandt FOA, HK Kommunal og 3F.

Aftalen sikrer blandt andet, at fagforbundenes medlemmer i Region Sjælland kan se frem til en lønstigning på 8,1 procent over tre år.

Samtidig har regionerne lovet, at de ikke vil røre ved den betalte frokostpause – men det er som nævnt ikke skrevet ind i overenskomsten. 

Læs også Aftale på plads i regionen: - Det er et godt forlig

Aftalen gælder blandt andet for lægesekretærer, social og sundhedsassistenter og sygehusportører.

Glæde hos HK og FOA

Og hos HK Kommunal er man glade for forliget:

- HK Kommunal er med i det her delforlig, og vi bakker selvfølgelig op om det her. Det er et godt forlig, og vi er sikre på, at der er andre, der vil støde til i forhold til denne her aftale, siger Michael Rosenberg, der er sektorformand i HK Kommunal, HK Sjælland.

Det samme melder FOA Sjælland.

 Det er jeg positiv over. Vi har været igennem et meget komplekst overenskomstforløb – og det er vi stadigvæk. Jeg er rigtig glad for, at der er kommet et gennembrud, der formentlig kan være med til at smitte af på nogle andre, siger Sigurd Gormsen, formand for FOA Sjælland.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App