Magtesløse butiksejere får assistance: Nu vil regeringen sætte ind over for butikstyveri

Flere butiksejere undlader at anmelde tyverier - politiet kommer ikke. Nu er regeringen og justitsministeren klar med et nyt udspil mod butikstyveri.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere butiksejere er frustrerede over, at politiet ikke kommer, når de ringer og anmelder et tyveri.

Mandag aften viste TV 2 dokumentaren Hvor er politiet?, som sætter fokus på problemet med butiksejere, der står alene med tyveri-problemer, når politiet ikke rykker ud.

Nu er regeringen og justitsministeren klar med en hjælpende hånd til butiksejerne.

udklip_4.jpg
Læs også
Frustrerede butiksejere i opråb:
Politiet gør ikke nok for at stoppe butikstyverier
udklip_4.jpg
Læs også
Frustrerede butiksejere i opråb:
Politiet gør ikke nok for at stoppe butikstyverier

Justitsministeren, Søren Pape Poulsen (K), præsenterer et nyt udspil mod butikstyverier, som skal komme problemer med organiseret og gentagen butikstyveri til livs.

- Med dette udspil tager vi et vigtigt skridt mod organiseret butikstyveri. Vi stiller os bag de erhvervsdrivende. Vi siger stop til tyvebanderne, lyder det fra Søren Pape Poulsen i det nye udspil.

quote I dag er det blevet så organiseret. Det er ikke længere i småtingsafdelingen – det er nærmest bestillingsarbejde

Ebbe Jørgensen, Købmand hos Meny Nykøbing Falster

I de områder, der er særligt plaget af butikstyvene, skal politiets indsats styrkes, og bødestraffen skal hæves, så gerningsmændene bliver straffet hårdere. Samtidig skal der sættes ind mod hæleri – særligt på nettet – og mod omrejsende kriminelle.

Hårdere straf for butikstyveri

Flere købmænd oplever problemer med, at politiet ikke kommer, når de anmelder et tyveri. En af dem er købmand Ebbe Jørgensen hos Meny i Nykøbing Falster, som TV ØST tidligere har fortalt om.

Han synes, det lyder som en god idé med en række nye og målrettet initiativer over for butikstyveri.

- Det lyder som om, man tager det alvorligt nu. Der er nogen, der føler, det kun er et lille problem, men det er langt fra tilfældet. I dag er det blevet så organiseret. Det er ikke længere i småtingsafdelingen – det er nærmest bestillingsarbejde, siger han til TV ØST.

politiet kommer ikke
Læs også
Politikere kritiserer politiet for ikke at rykke ud til butikstyverier
politiet kommer ikke
Læs også
Politikere kritiserer politiet for ikke at rykke ud til butikstyverier

Et af de syv initiativer, justitsministeren præsenterer er, at bødestraffen skal hæves, så gerningsmændene straffes hårdere. Minimumsbøden for butikstyveri skal hæves fra 500 til 1000 kroner, og der skal indføres et princip om, at en bøde for butikstyveri altid skal være større end værdien af det, man har stjålet.

- Det er ikke bødestraffen, der skal hæves. I min verden skal myndigheden være der med det samme, hvis de bliver taget for butikstyveri. Det ville hjælpe, hvis politiet kom og tog dem i nakken. Så får man også et bedre billede, af hvem det er, siger Ebbe Jørgensen.

- Bøden lader de bare være med at betale, siger han.

Købmand: Der er brug for hæler-indsats

Ifølge justitsministerens udspil skal politiet fra næste år iværksætte en særlig indsats de steder, som er særligt plaget af butikstyveri. Konkret skal politiet udvælge fem til ti såkaldte ”hot spots”, hvor der er udfordringer med politiet.

quote Hvis politiet patruljerer særligt meget ét sted, så flytter tyvene bare til en anden by

Ebbe Jørgensen, Købmand hos Meny Nykøbing Falster

- Det løser kun problemet lige i det område, hvor det sker. Som jeg ser det, så er det fint nok, at man tager et initiativ til at gøre noget lige dér, hvor det sker. Men hvad med alle de andre steder, hvor der sker tyverier, spørger Ebbe Jørgensen.

- Hvis politiet patruljerer særligt meget ét sted, så flytter tyvene bare til en anden by, mener han.

Der er også brug for en indsats mod dem, der aftager de stjålne varer, mener købmanden fra Nykøbing Falster.

- Så længe, der er nogen, der overtager varerne, så er der også nogle, der vil stjæle. Så længe det bliver solgt videre, så skal der også straffes der, mener Ebbe Jørgensen.

Mikael Andersen fra Kop og Kande i Kalundborg anmelder ikke butikstyverier
Læs også
Butikker dropper anmeldelser om tyveri: - Man giver lidt op, fordi der sker aldrig noget
Mikael Andersen fra Kop og Kande i Kalundborg anmelder ikke butikstyverier
Læs også
Butikker dropper anmeldelser om tyveri: - Man giver lidt op, fordi der sker aldrig noget

Ifølge justitsministerens udspil skal politiet, Fødevarestyrelsen og Skattestyrelsen i fællesskab undersøge, om udvalgte kiosker overholder reglerne og sætte målrettet ind over for videresalg af hælervarer fra butikstyveri.

Styrket fokus på udvisning

Der skal også sættes hårdere ind mod udenlandske tyvebander med etableringen af en ny enhed, der skal styrke politiets efterforskning af sager om omrejsende kriminelle.

- Det kan jeg forholde mig til. De lokale, vi har, der kommer til at ”låne” lidt en gang imellem, har man styr på. Men de udenlandske tyve, der kører rundt, er typisk nogen, der bliver sat af, imens et par stykker bliver i bilen og holder øje. De stjæler i stort omfang, og så kører de igen. Det er typisk ikke de samme tilbagevendende tyve, siger Ebbe Jørgensen.

Justitsministeren ønsker med sit nye udspil at præcisere i lovgivningen, at der i videst muligt omfang bør ske udvisning – også i førstegangstilfælde.

- I dag er det muligt at udvise kriminelle enten administrativt eller ved dom. Det er vigtigt at sikre, at reglerne bliver udnyttet fyldt ud, så flest mulige udenlandske kriminelle udvises med det samme, når de bliver taget i at begå kriminalitet, lyder det i udspillet.

Initiativerne:

Hotspots – Målrettet politiindsats mod butikstyveri
Politiet vil næste år iværksætte en særlig indsats de steder, som er særligt plaget af butikstyveri. Konkret vil politiet på landsplan udvælge 5-10 såkaldte ”hot sports”, hvor der er udfordringer med butikstyverier.

I de særlige ”hot spots” vil politiet have fokus på at forebygge butikstyveri, sikre målrettet patruljering og en hurtig og effektiv politiindsats, når der bliver begået et butikstyveri.


Hårdere straf mod butikstyveri
Justitsministeren ønsker at fordoble minimumsbøden for butikstyveri fra 500 kr. til 1000 kroner og indføre et princip om at en bøde for butikstyveri fremover altid skal være større end værdien af det, man har stjålet.

Samtidig vil justitsministeren sørge for, at bødetakster hæves i gentagelsestilfælde.


Ny enhed mod udenlandske tyvebander og styrket fokus på udvisning
I forbindelse med bødestraf ønsker justitsministeren at præcisere i lovgivningen, at der i videst muligt omfang bør ske udvisning – også i førstegangstilfælde.
Samtidig skal Rigspolitiet være med til at etablere en ny enhed, der skal styrke politiets efterforskning af sager om omrejsende kriminelle grupper.
 


Styrket koordinering mellem myndigheder i kampen mod hæleri
Politiet, Fødevarestyrelsen og Skattestyrelsen vil i fællesskab iværksætte fem større målrettede aktioner i kioskmiljøet i løbet af 2019.


Øget brug af hemmelige agenter i hælerisager
Justitsministeren vil give politiet flere redskaber i sager om kriminalitet på internettet. Konkret skal politiet have bedre adgang til at bruge hemmelige agenter i sager om for eksempel hæleri.
​​​​​​

Mindre bureaukrati
Politiet vil fra næste år have en digital anmeldelsesplatform klar, så butikstyveri fremover kan anmeldes digitalt.
For det andet vil Justitsministeriet præcisere reglerne for, hvornår erhvervsdrivende må sætte overvågning op omkring deres butik.


Mulighed for lønindeholdelse i erstatningssager
Hvis en butikstyv pågribes, uden at den stjålne vare leveres uskadt tilbage, skal tyven betale erstatning for de stjålne varer til ejeren af butikken. Hvis butikstyven ikke betaler frivilligt, kan ejeren få butikstyven dømt til at betale erstatning. Hvis butikstyven stadig ikke betaler, vil muligheden for at få pengene udbetalt afhænge af, om tyven ejer noget, som der kan gøres udlæg i. Hvis tyven ikke ejer noget, vil det i praksis være meget svært for butiksejeren at få pengene igen.

Lønindeholdelse vil ifølge justitsministeren være et redskab til at sikre, at det skyldige beløb kan trækkes i løn eller lignende, så butiksejerne i praksis får flere erstatningskrav udbetalt.


Nyhedsoverblik