"Nu hvor jeg har fået afslag, tager jeg fløjlshandskerne af"

Søren Rasmussen blev opereret for tarmslyng kort før Nykøbing F. Sygehus lukkede ned for den slags operationer. Nu har han fået nej til erstatning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det er jeg ikke helt tilfreds med. Det er ikke i orden. 

Sådan lyder det fra Søren Rasmussen fra Sønder Kirkeby, der alligevel ikke kan se frem til en erstatning, efter han blev opereret for tarmslyng hele tre gange på tre uger på sygehuset i Nykøbing Falster. Operationer, der altså ikke gjorde Søren Ramussens tilstand bedre.

Sygehuset besluttede i juni sidste år at lukke ned for mave-tarm operationer efter en stribe fejl. 

- Det virker som om, at de har prøvet på noget, men så er det gået galt. Så har de prøvet at lappe det et par gange, og så da det ikke virkede, har de smidt håndklædet i ringen og sendt mig videre, sagde Søren Rasmussen dengang til TV ØST.

quote Det er jeg ikke helt tilfreds med. Det er ikke i orden

Søren Rasmussen, Sønder Kirkeby

Søren Rasmussen blev sendt videre til Køge Sygehus. 

- Man bliver jo altid lidt skuffet

Beskeden om afslag fra Patienterstatningen gav anledning til skuffelse hos Søren Rasmussen. 

- Jeg må indrømme, at jeg var noget nede over afslaget. 

Begrundelsen for, at Søren Rasmussen ikke kan få erstatning er, at han var syg i forvejen. Han har haft mave-tarm problemer i mange år og blev opereret for tarmslyng første gang i 2011. 

- Men det ændrer jo ikke på, at jeg skulle have været kørt til Køge Sygehus noget tidligere, siger Søren Rasmussen. 

Søren Rasmussen og Nykøbing F. Sygehus
Læs også
”Vi kan alle lave fejl, men jeg kan godt blive lidt bitter”
Søren Rasmussen og Nykøbing F. Sygehus
Læs også
”Vi kan alle lave fejl, men jeg kan godt blive lidt bitter”

I dag har han fået anlagt stomi, fordi hans tyndtarm nu blot er 70 cm. En tyndtarm er normalt cirka seks meter lang. Den afkortede tyndtarm betyder også, at han ikke længere kan optage den næring, han har brug for, ved at spise. Han får i stedet sondemad gennem blodet. 

- Ifølge læger og kirurger var det noget juks, det de havde lavet på Nykøbing Falster Sygehus. Operationen var ikke god nok, siger Søren Rasmussen.

quote Nu hvor jeg har fået afslag, så tager jeg altså fløjshandskerne af

Søren Rasmussen

Taget kontakt til advokat

Nu har Søren Rasmussen taget kontakt til en såkalt erstatningsadvokat, som har speciale i de her sager. 

- Men jeg havde håbet på, at man ikke skulle rode med alt det her, siger Søren Rasmussen til TV ØST. 

Han er lige nu indlagt på Køge Sygehus på grund af hans stomi. Med tiden er det også blevet en principiel sag for Søren Rasmussen. 

- Nu hvor jeg har fået afslag, så tager jeg altså fløjlshandskerne af, siger han.

- Hvis der er ingen, der klager, så bliver det jo aldrig bedre. 

 


Nyhedsoverblik