Nu genopstår Søbadet Venedig

Vores seer Conny K. Hansen fik et billede af Søbadet Venedig i Holbæk inden det brændte. Billedet her er fra april 2016. Foto: Conny K. Hansen

1 af 2

Den 12. juli sidste år brændte Søbadet Venedig. Men nu bliver søbadet genopført og vil stå klar den 2. juli, hvor der vil være gratis adgang.

Nu bliver Søbadet Venedig genopført. 

Det bliver den 2. juli, hvor der vil være gratis adgang frem til skolestarten efter sommerferien. 

Det skriver Nordvestnyt. 

Håndværkerne er nemlig i fuld gang med at genopføre badet, som brændte natten til den 12. juli sidste år. 

De samlede udgifter til broen løber op i over en million - og dertil kommer udgifter til reparation af broen og andre poster. 

Forbedret udgave

Det var ”en rimelig omfattende brand”, som politiet sagde dagen efter, Søbadet Venedig stod i flammer. Der var ild i selve badeanstalten 120 meter ude i vandet.

Branden blev opdaget fra havnen i Holbæk, hvor vidner så brandskæret. Der skete store skader på bygningerne, der alle er af træ. 

Men den 2. juli bliver det altså en forbedret udgave af det gamle søbad, som borgerne får gavn af. Broen bliver forstærket, bygningen bliver lidt mere moderne og så får den nye sauna et ekstra vindue, så der er udsigt over fjorden både mod vest og mod nord. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App