Nu får unge politisk indflydelse i Vordingborg Kommune

Foto: TV ØST

Børne- Unge- og Familieudvalget har vedtaget, at der skal oprettes en ungdomskommunalbestyrelse i Vordingborg Kommune.

Vordingborg Kommune får snart en ungdomskommunalbestyrelse. Det er netop er blevet vedtaget i Børne- Unge- og Familieudvalget.

Det vil betyde, at alle unge allerede fra de er 14 år kan få indflydelse på de valg, der bliver truffet i kommunen.

Kirsten Overgaard (V), udvalgsformand i Vordingborg Kommune, er begejstret over, at det ungdomskommunalbestyrelsen nu bliver en realitet.

- I kommunalbestyrelsen vil vi så gerne lave ting for de unge, så det er dejligt endeligt at have et formelt råd at spørge, siger hun. 

Fik ideen til lokalrådsmøder

Udvalgsformanden fik ideen til lokalrådsmøderne, da lokalrådet ikke anede, hvem de skulle spørge, når de skulle lave tiltag, som berørte de unge.

- Vi spørger også ældre og daginstititutionsforældre om, hvad de ønsker, så vi ville også kunne spørge de unge, fortæller Kirsten Overgaard.

Vil tiltrække og fastholde de unge

Ifølge udvalgsformanden er en kommune uden noget for de unge en død kommune.

- Vi vil spørge de unge til, hvordan kommunen er attraktiv, og hvordan vi får sat aktiviteter i gang, som kan fastholde de unge og tiltrække de unge. Hvis folk har gode oplevelser i deres kommune som unge, kan man forestille sig, at flere ville flytte tilbage, siger Kirsten Overgaard.

Kirsten Overgaard håber på, at det nye initiativ vil vise, at kommunen tager de unges stemme alvorligt og ønsker at sætte aktiviteter i gang.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App