Nu er målet nået - bus skal fragte udviste udlændinge fra Lindholm til hovedstaden

Busstoppestedet ved Kalvehave Havn. Foto: Line Strand - TV ØST

326 borgere har meldt sig klar til at betale 200 kroner om måneden for at fragte de udviste udlændinge på Lindholm til København. Dermed er målet nået.

Nu er målet nået.

I skrivende stund har 326 borgere meldt sig klar til at betale 200 kroner om måneden for en buslinje, der skal fragte de kriminelle, udviste udlændinge fra Lindholm til København.

Målet var 300 tilmeldinger, og sent torsdag aften kom tilmelding nummer 300 i hus.

Formålet med bussen er, at den skal fragte de kommende beboere på Lindholm til København for at gøre landets folketingspolitikere og resten af befolkningen opmærksom på, at de udviste udlændinge ikke forsvinder, bare fordi regeringen sammen med Dansk Folkeparti ønsker at sætte dem ud på en ø.

60.000 kroner om måneden

Arbejdsgruppen har estimeret, at det vil koste cirka 60.000 kroner om måneden med en sådan busforbindelse.

Det vil sige, hvis 300 personer hver betaler 200 om måneden, så er busforbindelsen betalt.

- Det er utroligt, som projekter nogle gange samler folk. Det er ikke kun lokale, der støtter projektet. Borgere fra hele landet og fra hele det politiske spektrum støtter projektet med den gratis bus, der skal køre borgerne fra øen til København, sagde tovholder Dorte Gro fra Kalvehave den 20. december.

01:27

Se eller gense indslaget: En privat bus, der skal fragte udviste asylansøgere fra Lindholm til København, ser ud til at blive en realitet.

Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App