Nu er det slået fast: Xu Zhang får ikke opholdstilladelse i Danmark

CBS-studerende Xu Zhang blev i februar udvist til Kina. Nu er afgørelsen blevet stadfæstet, og hun får ikke en ny opholdstilladelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kinesiske Xu Zhang kom til Danmark som 16-årig. Hun gik på handelsgymnasiet i Næstved og gik ud med et gennemsnit på 10,4, og derefter begyndte hun at læse international handel på CBS.

Umiddelbart kunne Xu Zhangs historie lyde som en vaskeægte solstrålehistorie om en nydansker, der kommer til landet, tager en uddannelse og på alle måder integrerer sig i det danske samfund.

Sådan er det dog ikke endt.

Rejste dybt ulykkelig

Den 26. februar rejste den 23-årige kvinde tilbage til Kina efter et påbud fra Udlændingenævnet.

En dybt ulykkelig Xu Zhang havde fået afslag på en forlængelse af sin opholdstilladelse, og selv om hun klagede over afgørelsen, skulle hun forlade landet, mens klagen blev behandlet.

Læs også
Ny afgørelse: Xu Zhang skal forlade Danmark med det samme
Læs også
Ny afgørelse: Xu Zhang skal forlade Danmark med det samme

Nu ligger den endelige afgørelse så klar, og heri stadfæster Udlændingenævnets deres tidligere afgørelse om at nægte Xu Zhang opholdstilladelse i Danmark.

Født og opvokset i Kina

Xu Zhang kan nu se frem til at skulle blive boende i Kina. Et land, hun ikke har boet i i seks år, og som hverken hun eller hendes advokat mener, hun har særlig tilknytning til.

Det mener Udlændingenævnet dog. De skriver følgende i deres nu endelige afslag til Xu Zhangs advokat: 

- Udlængenævnet har hermed lagt vægt på, at Deres klient er født og opvokset i Kina, at hun kom til Danmark i maj 2010 i en alder af 16 år, og at hun således har haft sine formative år i Kina, som hun fortsat må anses for at have en væsentlig sproglig og kulturel tilknytning til.

Xu Zhang forlader Danmark
Læs også
Xu Zhang har forladt Danmark
Xu Zhang forlader Danmark
Læs også
Xu Zhang har forladt Danmark

Dermed slår Udlændingenævnet endnu en gang fast, at Xu Zhang ikke får tilladelse til at opholde sig i Danmark, på trods af at nævnet anerkender, at hun hverken har bolig, socialt netværk eller uddannelse i Kina, og at hun aldrig har haft tilknytning til det kinesiske arbejdsmarked.

Det har hun derimod i Danmark, hvor hun har været bosat i Slagelse med sin mor, haft et arbejde og studeret på CBS. 

Nedenfor kan du se et interview med Xu Zhang fra den 15. februar, hun modtog beskeden om, at hun skulle forlade landet hurtigst muligt. 

Det var en tydeligt berørt Xu Zhang, TV ØST mødte den 15. februar. 

Nyhedsoverblik