Det vi har sammen

Nu er der sød musik mellem Martin og Mia fra X-Factor

Der gik ikke lang tid, før Martin fra Lolland fik et godt øje til sin konkurrent i X-Factor, Mia. Nu er de officielt kærester.

Der skulle ikke mange live-shows til, før der kom sød musik mellem de to nye X-Factor-stjerner Martin og Mia.

- Jeg har i lang tid gået og sagt, at Mia skulle være min kæreste, og nu er vi så endelig blevet det. Jeg synes, hun er så dejlig, siger en nyforelsket Martin til Danmarks Radio.

Den 16-årige Martin fra Lolland har bekræftet over for DR, at de nu er kærester.  

- Jeg synes også, Martin er rigtig sød, siger 15-årige Mia til DR.

Selv om Mia kommer fra Ølsted i Jylland og Martin fra Lolland begyndte romantikken at blomstre, da de bor i samme lejlighed i København, mens X-Factor kører.

- Det, at vi bor sammen, har ligesom boostet vores forhold, siger det nye kærestepar til DR. 

Læs også Martin fra Lolland var røget ud af X-Factor: Nu er han tilbage

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App