Nu er brikkerne faldet på plads – til oktober vil Søfartsstyrelsen være fuldtallige i Korsør

Arkivfoto. Foto: TV ØST

Søfartsstyrelsen forventer at være helt på plads i Korsør til oktober.

Til oktober vil Søfartsstyrelsen var helt på plads i Korsør.

Det har de mandag meldt ud i en pressemeddelelse.

Søfartsstyrelsen blev i forbindelse med regeringens udflytningsrunde flyttet fra Valby til Korsør.

De næsten 200 medarbejdere på hovedkontoret skal i fremtiden sidde på henholdsvis Casper Brandts Plads, Fjordvænget og Batterivej. Det bliver de sidste medarbejdere, som nu bliver flyttet fra København og ind i stueetagen og 2. sal på Casper Brandts Plads nummer 9.

Det betyder meget for Søfartsstyrelsen, at brikkerne nu er faldet på plads

Andreas Nordseth, direktør i Søfartsstyrelsen

Bliver godt for den daglige drift

Ifølge Andreas Nordseth, der er direktør i Søfartsstyrelsen, vil det betyde meget for arbejdspladsen, at kollegaerne omsider er samlet. 

- Det betyder meget for Søfartsstyrelsen, at brikkerne nu er faldet på plads, så vi kan få alle medarbejdere fra hovedkontoret samlet i Korsør. Det at være samlet i Korsør er godt for den daglige drift og for det sociale miljø, og dermed er det godt for vores daglige arbejde for Det Blå Danmark, udtaler Andreas Nordseth i pressemeddelelsen.

Der er cirka 300 medarbejdere i Søfartsstyrelsen. De resterende arbejder på kontorer på Fyn, i Jylland, Grønland og på Færøerne.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App