- Jeg tror, at borgerne her i området vil blive glade for de forbedringer, de får. Det bliver nemmere og fremfor alt mere trygt at færdes som cyklist her i området.
Sådan lyder det fra Eli Jacobi Nielsen (DF), der er formand for teknik- og miljøudvalget i Faxe Kommune.
Der er nemlig afsat penge til flere projekter, der skal gøre det mere trygt at være cyklist.
Det giver frem for alt en større tryghed for cyklisterne
En større tryghed for cyklisterne
I Haslev bliver der etableret cykelsti langs hele Maglemosevej fra krydset ved Lysholm Allé og op til Nordskovskolen. Håbet er, at det kan gøre vejen mere sikker for skoleelever.
I Faxe bliver farten på Præstø-vej sat ned til 40 kilometer i timen. Og cykelstier markeres med stiplede linjer i hver side. Bilisterne får én vejbane og må trække ud ved modkørende.
Artiklen fortsætter under billedet.
Pengene kommer fra de seks millioner kroner, der hvert år bliver afsat til kommunens cykelstrategi. Og formanden tror, at projekterne vil højne trafiksikkerheden.
- Det giver frem for alt en større tryghed for cyklisterne. Og det er alfa omega for at få folk til at vælge cyklen fremfor bilen det er, at man kan føle sig tryg, hvor man nu skal frem, lyder det fra Eli Jacobi Nielsen.