Nu begynder sommerens mest kærlige festival

I dag slås dørene op til årets udgave af Ringsted Festival. Foto: Christina Jul Nielsen - TV ØST

TV ØST jagter det bedste ved Ringsted Kommune. Og i dag begynder Ringsted Festival - sommerens mest kærlige begivenhed.

Sommerens mest kærlige festival. 

Sådan vil mange betegne Ringsted Festival. For her er det tilladt og måske ligefrem på sin plads, at man giver en krammer til sidemanden. 

Klokken 12 torsdag begynder festivalen, og i år er der skruet op for musikbudgettet. Ifølge direktør for festivalen, Anders Sørensen, er det det stærkeste musikprogram, festivalen endnu har haft. 

En årlig oktoberfest

TV ØST's rullende redaktion er ankommet til Ringsted, hvor vi forsøger at finde det bedste ved kommunen. Og der er altså flere, der peger på Ringsted Festival. 

Læs også TV ØST jagter det bedste i Ringsted Kommune

Måske fordi festivalen – foruden musik og et kærligt kram – leverer en årlig oktoberfest. Pamperhalle er nemlig lig med Ringsted Festival. Den har været fast inventar på festivalen siden første gang, Ringsted Festival slog dørene op i 2005. 

I år har arrangementet fået en opgradering, så der nu er plads 500 personer ved det lange bord i teltet. 

Tre festlige dage

Og der er altså heller ingen grund til at frygte, at der ikke er dækning. Telia har sat en ekstra telemast op ved festivalen, og derfor er der adgang til 4G-netværk på hele pladsen. 

Ringsted Festival 2017 finder sted i dagene 3., 4. og 5. august, og du kan se og læse mere om festivalen lige her.

TV ØST holder til ved indgangen af festivalen, hvor du kan give dit bud på det bedste ved Ringsted Kommune i postkassen. Du kan også give dit bud lige her. 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App