Kalundborg ser ud til at gå fri i stor Novo fyringsrunde

Arkivfoto. Foto: TV ØST

Novo Nordisk vil afskedige 500 ansatte i Danmark. Det er især ansatte i stab eller udviklingsafdelinger, der rammes.

Novo Nordisk skal afskedige omkring 500 ansatte på deres danske afdelinger.

Det sker som led i en global tilpasning, hvor 1.000 ud af de 43.000 ansatte skal afskediges.

Det oplyser virksomheden i en fondsbørsmeddelelse.

Novo Nordisk har en stor afdeling i Kalundborg, men den vil efter alt at dømme ikke blive ramt af nedskæringerne. Det oplyser Novo Nordisk presseafdeling til TV ØST.

- Jeg kan ikke sige, at ingen vil blive berørt i Kalundborg. Men næsten alle aktiviteter i Kalundborg er produktion, og det bliver ikke berørt af nedskæringerne, siger Katrine Sperling.

Novo Nordisk ønsker endnu ikke at kommentere på, hvilke funktioner der rammes af fyringsrunden.

- Vi beklager dybt, at gode kolleger står til at miste deres job, og det har været en tung beslutning at træffe. Vi er imidlertid kommet til den konklusion, at det er nødvendigt for at sikre, at vi har en bæredygtig balance mellem indtægter og udgifter, siger administrerende direktør Lars Rebien Sørensen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App