Novo-direktør støtter borgmestre i kamp for motorvej

Der skal en motorvej til Kalundborg. Det mener også Novo Nordisk-direktør Michael Hallgren, som nu går ind i kampen med de sjællandske borgmestre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

100 kilometer motorvej. 

Det er hvad flere borgmestre på Sjælland længe har kæmpet for at få udvidet vejnettet med på Sjælland. Og nu er de gået sammen i fælles front, for at få folketingspolitikerne med på idéen.

Nu melder Novo Nordisk-direktør Michael Hallgren sig også i kampen for at få færdiggjort motorvejen fra Holbæk til Kalundborg.

- Der er mange vigtige infrastrukturprojekter i Region Sjælland, og Novo Nordisk er meget glade for, at de 17 kommuner i regionen har valgt at prioritere infrastrukturen omkring Kalundborg, der er et af de største vækstområder i regionen, siger Michael Hallgren, produktionsdirektør hos Novo Nordisk Kalundborg til TV ØST.

Gedestien rute 54
Læs også
Borgmestre i kamp for asfalt: Kvart million vil få gavn af ny motorvej
Gedestien rute 54
Læs også
Borgmestre i kamp for asfalt: Kvart million vil få gavn af ny motorvej

Motorvejsplanerne er delt op i flere etaper:

Som førsteprioritet skal motorvejen mellem Holbæk og Kalundborg bygges færdig. 

Når den er klar, vil parterne lægge pres på Christiansborg-politikerne for at få bygget endnu en tværgående motorvej. Den skal begynde ved Rønnede og gå ind til Næstved - en vej som i dag er kendt som Gedestien.

Fra Næstved skal forbindelsen føres videre til Slagelse. Herefter skal motorvejen gå hele vejen til Kalundborg.

Kalundborg spiller central rolle

Det nye samlede motorvejsnet vil få stor betydning for 243.000 borgere på Syd- og Vestsjælland.

Men ifølge Michael Hallgren vil den del af motorvejen, der kommer til at gå fra Holbæk til Kalundborg, særligt få betydning for en del vigtige produktive virksomheder, der allerede ligger i byen.

- Kalundborg spiller i dag en helt central rolle for at opretholde og udvikle Danmark som et produktionsland. Nogle af landets største virksomheder såsom Novo Nordisk, Novozymes, Statoil Refining og Ørsted er placeret her. Der har over de seneste år været en højere vækst i værdiskabelse her end i resten af landet, siger direktøren.

Har investeret milliarder i byen

Novo Nordisk har for nylig købt 100.000 kvadratmeter i Kalundborg, som de udvider virksomheden med. Hvad der præcist skal ligge der, er endnu uvidst, men det bliver enten produktion eller laboratorium.

Det er et godt billede på, hvordan Novo Nordisk har investeret i Kalundborg over de sidste mange år. 

- Novo Nordisk har fra 2000-2016 investeret 14,1 mia. kr. i Kalundborg. Men det er ikke kun Novo Nordisk, der investerer i Kalundborg. Netop nu sker der ligeledes massive investeringer blandt partnerne i Kalundborg, siger Michael Hallgren.

Borgmestrene og virksomhedslederne vil på Folkemødet på Bornholm forsøge at råbe politikerne op og gøre dem opmærksomme på fordelene ved en ny sjællandsk motorvej, som altså først og fremmest prioriterer at motorvejen mellem Holbæk og Kalundborg bliver færdig.

Svindlere_ved_motorveje.jpg
Læs også
Erhvervsliv og politikere står sammen om motorvej mellem Rønnede og Næstved
Svindlere_ved_motorveje.jpg
Læs også
Erhvervsliv og politikere står sammen om motorvej mellem Rønnede og Næstved

Nyhedsoverblik