Normalt har Serie 5-klubben Føllenslev-Særslev IF i Odsherred 20-30 tilskuere, når de spiller kamp.
Men i aften kan flere tusinde se med, når deres pokalkamp bliver transmitteret med flere kameraer, kommentatorer og en reporter til at fange reaktionerne på sidelinjen.
DBU, klubberne og lokalunionerne vil nemlig sætte fokus på lokalsporten ved dække de små klubbers kampe - som var de professionelle fodboldkampe.
Vi ser frem til det med spænding. Nu er det ikke kun de lokale, der ser med
- Vi ser frem til det med spænding. Nu er det ikke kun de lokale, der ser med, for hele Danmark kan sådan set se med, siger Michael Zarp, cheftræner, Føllenslev-Særslev IF
Vandt konkurrence
Klubber rundt om i landet har søgt om at få lov til at være det første hold, der får en kamp transmitteret, og her vandt Føllenslev-Særslev IF altså. Holdet møder Hvidebæk IF i aften i DBU Pokalens første runde.
Og på de kanter forbereder man sig her til eftermiddag på de 15 minutters berømmelse.
Spillerne er spændte og lidt nervøse på den gode måde, og det er jeg faktisk også
- Spillerne er spændte og lidt nervøse på den gode måde, og det er jeg faktisk også, siger Michael Zarp.
Har bestilt pølsevogn
Foruden tv-dækningen, forventer klubben, at der kommer rekordmange på Firhøj Stadion, hvor kampen spilles i aften.
- Der kommer 100-200 tilskuere. Vi har også bestilt en pølsevogn, så vi har rigtig givet den gas, siger Michael Zarp.
DBU TV, der står for dække kampen, sætter fokus på vinderen af kampen frem mod næste runde. Her sætter de så igen fokus på vinderholdet af den kamp. Sådan fortsætter de helt indtil pokalfinalen i parken i 2018
Du kan følge kampen, der begynder klokken 18.00, her: