Det vi har sammen

Nordlig vind giver lokale snebyger og bidende nattefrost

Skal man uden for døren i nattetimerne, skal man huske frakken og et par tykke sokker. Arkivfoto Foto: TV ØST

Ugens vejr byder på nattetemperaturer på ti graders frost og snebyger ved de østvendte kyster.

Bidende nattefrost og lokale snebyger.

Det er blandt nøgleordene for den kommende uges vejr, der vil blive præget af en kold vind fra nordøst.

Det fortæller vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, Trine Pedersen.

- Det bliver temmelig køligt med nordøstenvinden de første dage, og der kommer nogle snebyger ind fra Kattegat og driver ind over det østlige Jylland, siger Trine Pedersen.

Dagtemperaturerne kommer til at balancere mellem frysepunktet og et par plusgrader.

Husk frakken og tykke sokker

Men skal man uden for døren i nattetimerne, skal man huske frakken og et par tykke sokker.

- I løbet af nætterne kommer vi ned på omkring syv-otte graders frost i Nordjylland, siger Trine Pedersen.

Og det kolde vejr fortsætter natten til onsdag, hvor man lokalt kan opleve temperaturer helt ned til ti graders frost.

Ifølge Trine Pedersen vil det især være østvendte kystområder i Jylland, der vil opleve sneen.

Sneen vil smelte hurtigt

De forholdsvise varme dagtemperaturer gør dog, at sneen vil smelte hurtigt igen de fleste steder.

 - I Nordjylland kan det godt være, at man vil se et snedække på markerne, men på vejene vil sneen hurtigt blive kørt af, siger vagtchefen.

Efter onsdag stiger temperaturerne en smule i hele landet. Det betyder, at nedbøren i stedet vil falde som regnbyger.

- Temperaturerne når op omkring fem graders varme. Lokalt kan der godt komme en enkelt byge med noget hvidt, men ellers bliver det mest regn, siger Trine Pedersen

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App