Niels Agesen: Mit håndboldhjerte bløder

Det er med en knude i maven, at cheftræner i NFH ophæver sin kontrakt i klubben.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Der er en helt særlig atmosfære i Nykøbing. Til min første træning stod der omkring 30–40 supportere og sang under hele træningen. Der er noget helt unikt over Scandlines Arena med en super god stemning, som ikke findes andre steder i kongeriet.

Det fortæller cheftræneren i NFH, Niels Agesen, til TV ØST.

- Det er fantastisk, at en hel region bakker op om omkring et håndboldhold. Det kommer jeg til at savne, tilføjer Niels Agesen.

quote Rent håndboldmæssigt kan jeg ikke finde én eneste grund til at stoppe. Det er fantastiske spillere, og dem bag klubben er gode mennesker at arbejde sammen med. Mit håndboldhjerte gør ondt

Niels Agesen, cheftræneren i NFH

Ansvaret for familien vægtes højest

Kommentaren falder, efter klubben i dag har offentliggjort, at cheftræner har søgt om at få sin kontrakt ophævet et år før tid. Den beslutning var ikke nem.

Men familien i Holstebro lider under fraværet af faderen, og Niels Agesen har valgt at lade ansvaret over dem vægte højere end håndbolden.

- Rent håndboldmæssigt kan jeg ikke finde én eneste grund til at stoppe. Det er fantastiske spillere, og dem bag klubben er gode mennesker at arbejde sammen med. Mit håndboldhjerte gør ondt. Men der er en ting, der står foran det, og det er familien, slår cheftræneren fast.

nfh_niels_agesen_2.jpg
Læs også
NFH skal have ny cheftræner
nfh_niels_agesen_2.jpg
Læs også
NFH skal have ny cheftræner

Ikke farvel men på gensyn

Niels Agesen har med tanke på familien overtalt klubbens bestyrelse til at ophæve kontrakten, når sæsonen er slut. Men han håber, at det ikke er et definitivt farvel til klubben.

- Jeg tror, at NFH vil være i toppen af dansk håndbold mange år frem. Mine børn bliver jo ældre med tiden og har ikke længere så meget behov for, at jeg er hjemme, så det ville glæde mig, hvis jeg kan sige goddag til NFH igen, siger Niels Agesen.

Men før familielivet i Holstebro i første omgang indtager en førsteplads, skal den igangværende sæson sluttes af, og her har cheftræneren en sidste målsætning.

- Da jeg startede, var målet, at vi i løbet af tre sæsoner skulle spille med om en medalje. Når jeg nu ikke skal være her i tre sæsoner, skulle vi gerne nå at spille om en medalje alligevel, siger cheftræneren.


Nyhedsoverblik