Det vi har sammen

NFH strander i Kastrup Lufthavn inden europæisk gruppekamp

De dårligere forberedelsesmulighederne kommer på et uheldigt tidspunkt, eftersom der venter en svær kamp mod TuS Metzingen. Foto: NFH

Håndboldkvinderne fra NFH er strandet i Kastrup Lufthavn inden deres gruppekamp mod tyske TuS Metzingen. Det ødelægger de vigtige forberedelser.

Et kraftigt snevejr over Frankfurt Lufthavn betyder, at håndboldkvinderne fra NFH for dårligere muligheder for at forberede sig inden deres gruppekamp mod tyske TuS Metzingen i EHF Cuppen.

Deres fly skulle være lettet klokken 10.20, men det blev aflyst. Derfor må de nu vente til klokken 16.30, før de kan lette fra dansk jord.

- Det gør forberedelserne dårligere, siger Niels Agesen, cheftræner i NFH, til TV ØST.

Vi har i forvejen folk med gamle skader, som har brug for hvile op til en træning. Det når de ikke at få

Niels Agesen, cheftræner i NFH

- Vi har i forvejen folk med gamle skader, som har brug for hvile op til en træning. Det når de ikke at få, tilføjer cheftræneren.

Svær modstander i sigte

De dårligere forberedelsesmulighederne kommer på et uheldigt tidspunkt, eftersom der venter en svær kamp mod TuS Metzingen.

- Jeg forventer en rigtig hård kamp, der bliver meget fysisk. Tyskerne er noget større, end de danske hold vi plejer at møde herhjemme. Derfor bliver der mange hurtige afleveringer, fordi vi skal ikke slås med de tyskere, siger Niels Agesen.

Håndboldkvinderne fra NFH vandt over russiske LADA i deres første EHF-kamp.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App