NFH skal have ny cheftræner

Cheftræner Niels Agesen stopper i NFH, fordi arbejdet ikke kan forenes med familien i Holstebro

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bestyrelsen i NFH skal lede efter en ny mand til at stå i spidsen for deres kvindehold i håndboldligaen. Nuværende cheftræner Niels Agesen har bedt om at få ophævet sin kontrakt fra slutningen af denne sæson.

- Denne beslutning er for mig et nødvendigt tilvalg af min familie, og bestemt ikke et fravalg af NFH. Jeg har været, og er utrolig glad for at være i klubben - men for min familie hænger det ikke sammen på nuværende tidspunkt. Det har været en utrolig svær beslutning, da jeg trives og synes vi har fået etableret NFH i ligaen og på sigt kan nå toppen. Jeg håber på det ikke er et farvel til NFH - men et på gensyn, da jeg gerne vil vende tilbage til denne skønne klub og fuldføre det, vi har gang i. Sådan fortæller Niels Agesen i en pressemeddelelse fra klubben.

Bestyrelse: Det er ærgerligt, vi skal skilles

Bestyrelsen i NFH har efter en konstruktiv dialog valgt at efterleve cheftrænerens ønske.

- Når man har en dygtig medarbejder, der ikke kan få familie livet til at hænge sammen med at være væk fra hjemmet - er man nødt til at finde en løsning. Vi er glade for Niels, og det er da vemodigt, at vi bliver nødt til at skilles og han ikke kan fuldføre sin kontrakt siger NFH's Formand, Henrik Hansen

Niels Agesen stopper d. 30.06.2017.


Nyhedsoverblik