NFC smed sejr over Fredericia væk

Heller ikke denne søndag lykkedes det NFC at hive en sejr hjem. De måtte nøjes med uafgjort.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det har været op ad bakke for Nykøbing FC (NFC) efter den indledende 1-0-sejr i forårspremieren. Og denne søndag blev ingen undtagelse.

Det startede ellers godt, da Fredericia kom på besøg. 18 minutter inde i 2. halvleg var NFC foran med 2-0 efter to scoringer af Joachim Wagner.

Det holdt dog ikke. Med bare otte minutters mellemrum lykkedes det gæsterne først at score til 2-1 og derefter udligne til det endelige resultat, 2-2. Begge udeholdets mål blev scoret af Morten Beck Guldsmed.

Resten af sæsonen kommer til at handle om at undgå nedrykning for falstringerne, der ligger lige over nedrykningsstregen.

Uafgjort i Vendsyssel

Men det går heller ikke helt godt for holdet, der indtager pladsen lige under NFC. Næstved var søndag på besøg i Vendsyssel, hvor de skulle forsøge at hente tre point. 

Cheftræner Jens Olsen
Læs også
NFC-træner: Vi fik et meget tungt nederlag
Cheftræner Jens Olsen
Læs også
NFC-træner: Vi fik et meget tungt nederlag

Også Næstved kom bedst fra start med et mål af Stefan Nygaard efter 23 minutters spil. Men ligesom på Falster, varede lykken ikke ved.

Et kvarter inde i anden halvleg fik Vendsyssel udlignet på et straffespark, og kampen endte dermed 1-1.

Næstved kunne dog tage det positive med fra kampen, at Vendsyssel i de seneste to indbyrdes opgør har taget sejren. Denne gang delte de to hold pointene.


Nyhedsoverblik