Nemt og lækkert: Bliv inspireret til madpakken

Ideer til madpakken Foto: Camilla Hertz - TV ØST

Kokken fra Madhuset Bruun & Stenersen i Øster Ulslev giver gode tips til, hvordan madpakken kan gøres mere spændende.

Hvordan gør man madpakken lækker, så den ikke ender i skraldespanden?

Peter Stenersen fra Madhuset Bruun & Stenersen har givet gode tips til madpakken på vores Snapchat-konto "Tveast", og vi giver dig opskrifterne lige her:

Kyllingesalat på rugbrød

  • 1 stk. stegt kold kyllingelår med bacon
  • 1 spsk. finthakket grønne asparges
  • 1 spsk. finthakket stegt champion
  • 2 spsk. cremefraiche 18%
  • salt og peber

Skær kødet fra kyllingelåret i meget små tern. Bland kødet med champion, asparges og cremefraiche og smag til med salt og peber. Fordel fyldet på et par skiver godt rugbrød og pynt evt. med lidt karse. 

Frisk salat med hjemmelavet dressing

  • 1 dl. finthakket eller reven gulerod
  • 1 dl. finthakket broccoli
  • 1 dl. finthakket blomkål

Dressing: 

  • 1 dl. cremefraiche 18%
  • 1½ spsk. sukker
  • 1 spsk. eddike
  • et skvæt citronsaft

Salaten blandes godt og vendes med dressingen. Spises evt. med et koldt kyllingelår. 

Flæskestegssandwich:

  • En god bolle
  • 2 skiver flæskesteg
  • Lidt mayonnaise
  • 1 spsk. agurkesalat
  • 1 spsk. rødkål

Flæk bollen og smør den med mayonnaise. Fordel flæskestegen fra gårsdagens aftensmad og supplér med agurksalat og rødkål.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App