Det vi har sammen

Nedrykningstruet Holbæk: Vi er gode nok til 2. division

Fodboldklubben Holbæk tabte i dag til københavnerne fra B93, da der blev spillet nedrykningsspil i 2. Division. Foto: Arkivfoto

Holbæk indleder forårets nedrykningsspillet på sidstepladsen. Alligevel mener Holbæks sportschef, at holdet har niveau til 2. division.

Den nordvestsjællandske klub fik et kedeligt efterår, hvor der blev skrabet få point sammen. Det betyder, at Holbæk overvintrer på sidstepladsen i 2. division Gruppe 1, inden de skal kæmpe for overlevelse i nedrykningsspillet.

Og her kommer Holbæk til at ligge på siddepladsen, når nedrykningsspillet i 2. division sparkes i gang til marts.

Alligevel mener klubbens sportschef, Morten Skovby, at holdet har niveau til 2. division.

Det må simpelthen ikke blive et tema for os at begynde at tale om nedrykning. Holbæk skal ikke ned og spille i Danmarksserien

Morten Skovby, sportschef 

- Jeg har set alle vores kampe i efteråret, og jeg synes generelt set, at spiller for spiller er vores hold fuldt ud på højde med dem, vi har spillet mod, siger Morten Skovby til klubbens hjemmeside, fortæller han til bold.dk.

Et skuffende efterår

- Det er skuffende, helt klart. Vi kan tale om, at vi kom i den sværeste pulje, at vi var ramt af skader og så videre, men faktum er, at holdet tabte de sidste otte kampe i træk – ni, hvis vi regner pokalnederlaget mod AGF med - og kun vandt en ud af 14 turneringskampe i efteråret. Det kan ikke bortforklares, og det er absolut ikke tilfredsstillende, tilføjer han.

På trods af klubbens status som bundprop fra forårets start vil sportschefen dog ikke høre tale om nedrykning.

- Det må simpelthen ikke blive et tema for os at begynde at tale om nedrykning. Holbæk skal ikke ned og spille i Danmarksserien. Men realiteten er jo, at vi skal indhente seks points og overhale mindst fire hold for at undgå nedrykning. Det bliver ikke nemt, vurderer Skovby.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App