Det vi har sammen

Nederlag sender NFH ud af slutspilskurs

Nederlaget betyder, at NFH rykker ned på en syvendeplads i ligaen. Foto: NFH

Det lykkedes ikke håndboldkvinderne fra NFH at komme hjem fra Jylland med to point på slæb. Holdets plads i slutspillet er nu i fare.

Holdene ligger helt tæt op ad hinanden omkring spærregrænsen til slutspillet i kvindernes håndboldliga, og det er de helt små marginaler, der kommer til at afgøre, hvem der skal spille med om guldet.

Men desværre trak kvinderne fra NFH det korteste strå i den kamp tirsdag, da de tabte på udebane til slutspilskonkurrenterne fra Silkeborg-Voel KFUM. Nederlaget på 29-27 betød nemlig, at NFH blev skubbet væk fra den adgangsgivende sjetteplads i den samlede stilling.

Alligevel kan NFH faktisk være en smule lettet over at tabe med bare to mål. I løbet af kampen så det nemlig flere gange ud til, at det skulle ende med et langt større nederlag. Ved pausen førte Silkeborg-Voel med fire mål og godt otte minutter inde i 2. halvleg var falstringerne bagud med syv.

Ligger tæt i toppen

At nederlaget ikke blev større skyldtes blandt andet stregspilleren Mette Gravholt, som scorede hele otte kasser, mens Nathalie Hagman scorede seks mål.

Nederlaget betyder, at NFH nu ligger nummer 7 i ligaen med bare et enkelt point op til København K, der ligger nummer 6. NFH har dog spillet en enkelt kamp. Der er i alt ni point fra NFH op til FC Midtjylland, der lige nu fører puljen.

NFH skal i ilden igen på søndag, hvor næste gruppekamp i EHF Cuppen venter. Det er i Drammen i Norge, og modstanderen hedder Glassverket.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App