Naturen vrimler med forårstegn - lokal naturvejleder er bekymret

Skovbunden blomster, planterne spirer, og insekterne er livlige. En naturvejleder fra Stevns Kommune er bekymret for det lune forårsvejr i februar.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg tror, jeg har den samme bekymring som rigtig mange andre mennesker. Kan det her være klimaændringer?

Sådan spørger Rasmus Elvekjær, der er naturvejleder i Stevns Kommune.

quote Det hele bliver vendt på hovedet. Er det år efter år, får vi en ny artssammensætning i naturen, som jeg synes er bekymrende

Rasmus Elvekjær, naturvejleder fra Stevns Kommune

Februar har vist sig fra sin milde side, og ifølge DMI er det yderst sjældent, at der kommer så mange varme dage i streg, som der har været i denne februar måned. Normalt skal vi hen mod april måned for at ramme flere dage med temperaturer over 10 grader.

- Man bliver jo helt forårskåd, og det er jo fantastisk. Det er dejligt at gå rundt herude i naturen. Men man kan heller ikke helt undgå at være lidt bekymret. Det tror jeg mange af os er, siger Rasmus Elvekjær.

 - Jeg har aldrig set insekter fremme på det her tidspunkt

Stevns Naturcenters naturvejleder Rasmus Elvekjær elsker at udforske naturen. Men i denne måned har han bemærket, at landskabet har forandret sig i forhold til, hvilken tid på året, det er.

- Vi har jo set flere blomster fremme tidligt i år. I går så jeg en korsedderkop i min have, der lavede sit spin flot. Jeg har også set mariehøns, flere flyvende insekter, bier og fluer. De kommer selvfølgelig for at søge pollen og nektar. Vi har set en bi, der var nede i en krokus. Af blomstrende planter har vi haft vintergækker, krokus og vintergrøn, siger naturvejleder Rasmus Elvekjær.

Artiklen fortsætter under billedet.

Særligt i marts dukker farverige krokusser frem af den endnu vinterkolde jord og varsler det kærkomne forår.
Særligt i marts dukker farverige krokusser frem af den endnu vinterkolde jord og varsler det kærkomne forår. Foto: Martin Stilling - TV ØST

Februar har allerede budt på tre dage med temperaturer over 12 grader. Søndag den 17. februar viste termometeret 12,9 grader, hvilket er den højeste temperatur så tidligt på året siden 2002.  

- Mange af blomsterne kan komme frem tidligt. Sådan én som arantis er ofte tidligt fremme - den der smukke, gule blomst. Man har også ofte set vintergækker. Men ligefrem at se insekter fremme på den her tid, det har jeg ikke oplevet. Jeg har aldrig set en korsedderkop lave et stort flot spin på det her tidspunkt, siger Rasmus Elvekjær.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Jeg har også set mariehøns, flere flyvende insekter, bier og fluer, siger naturvejleder Rasmus Elvekjær.
- Jeg har også set mariehøns, flere flyvende insekter, bier og fluer, siger naturvejleder Rasmus Elvekjær. Foto: Martin Stilling - TV ØST

- Insekterne kan godt lide at være fremme, når det er varmt. Men bliver det koldt igen, så kan de dø. De ville ikke dø, hvis de lå i vinterhi. Sådan et insekt kan faktisk fryses ned til 70 procent af kroppen. Hvis vi får frostgrader nu, så bliver det et problem for dem, siger naturvejlederen.

- Det hele bliver vendt på hovedet

I sommer blev der sat endnu en vejrrekord med den historiske tørke, der var på alles læber og lagde Danmark brunt hen.

Ifølge DMI viser beregninger, at sommeren 2018 i månederne maj-juli, med al sandsynlighed var den tørreste i 99 år.

- Det svinger jo altid, ligesom tidligere år. Vi havde jo også tørke i sommer. Men det er ikke nødvendigvis klimaændringer. Der er de her ekstreme situationer en gang imellem. Men vejret er jo mærkeligt for tiden, siger naturvejleder Rasmus Elvekjær.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Vi har jo set flere blomster fremme tidligt, siger naturvejleder Rasmus Elvekjær.
- Vi har jo set flere blomster fremme tidligt, siger naturvejleder Rasmus Elvekjær. Foto: Martin Stilling - TV ØST

Han spår, at hvis det varme vejr fortsætter år efter år, så vil det få alvorlige problemer for naturen.

- Der kan jo være ekstreme situationer. Vi havde en meget ekstrem sommer. Det var skidt på mange måder, men der var også noget godt ved det. Men er det igen og igen, og bliver det byttet rundt, så kan det se skidt ud. Det hele bliver vendt på hovedet. Er det år efter år, får vi en ny artssammensætning i naturen, som jeg synes er bekymrende, siger Rasmus Elvekjær.

quote Der kommer meget af det her utøj i naturen, som ellers har godt af at blive frosset godt igennem

Rasmus Elvekjær, naturvejleder fra Stevns Kommune

- Jeg er ikke så bekymret for, at vi får et tidligt forår et enkelt år. Jeg er mere bekymret for det på sigt. Hvad vil der ske, hvis det her fortsætter om et par år? Hvad vil der ske, hvis vi får endnu en tørke til sommer?

- Der kommer mere utøj i naturen

Ifølge naturvejlederen er insekterne i forvejen i en biodiversitetskrise, hvor der er tilbagegang i artsantallet, fordi de er trængt i landskabet. Og med klimaændringerne, kan det se endnu mere sort ud.

- Der er for få levesteder og for få naturområder og vilde blomster. Når vi har lavet vores beregninger i forhold til, hvordan den her udvikling vil være fremover, har det primært været ud fra de trusler, der har været. Kommer klimaændringerne nu oveni alle de andre problemer, der er, vil det være dobbelt op. Det kan jeg godt være bekymret for, siger Rasmus Elvekjær.

Ifølge naturvejlederen vil det varme vejr få konsekvenser for, hvilke typer af insekter og dyr, der vil trives i naturen fremover.

- Rotterne trives bedre. Vi får flere muldvarpeskud i vores haver, og der kommer flere snegle frem. Så der kommer meget af det her utøj i naturen, som ellers har godt af at blive frosset godt igennem. Så der er ulemper for os mennesker, siger Rasmus Elvekjær.

 


Nyhedsoverblik