Natteravn: Unge går ikke rundt alene, efter Emilie forsvandt

Forældrene i Korsør henter oftere deres børn, efter den 17-årige Emilie Meng forsvandt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Korsør skal være en mere sikker by, sagde Slagelses Borgmester Stén Knuth (V) til TV ØST, da folk fra nær og fjern smalede sig ved Korsør Station 1. juledag for at mindes den dræbte Emilie Meng.

Her gav borgmesteren udtryk for, at han er i dialog med politiet om, hvad man kan gøre for at bringe mere sikkerhed og tryghed i byen.

- Det er klart ovenpå sådan en oplevelse, så rykker vi sammen og prøver at finde ud, hvad vi mere kan gøre, sagde borgmesteren.

Fokus på stationen

quote Der er kommet flere natteravne til

Benjamin Erichsen, natteravn i Korsør

Siden Emilie Meng forsvandt fra Korsør Station den 10. juli, er der kommet yderligere fokus på sikkerheden i byen.

- Der er kommet flere natteravne til, siger Benjamin Erichsen, der er natteravn i Korsør.

Desuden har natteravnene endnu mere fokus på station, når mørket bryder ud.

- Før tog vi ikke meget til stationen, men det gør vi nu. Der har vi i hvert fald to hold, siger natteravnen.

Forældre henter børnene

Samtidig fortæller han, at der ikke er ligeså meget arbejde for natteravnene i byen, dels fordi forældrene er blevet meget bedre til at hente deres børn, og dels fordi det er blevet vinter.

Derfor bliver der ikke set mange unge gående alene i gader og stræder med undtagelse af i weekenderne, hvor de sene tog kommer ind.

- Vi oplever stadig unge pigeR med hørebøffer på i ny og næ. Så kører vi efter dem, så de kommer sikkert hjem, siger Benjamin Erichsen.


Nyhedsoverblik