Det vi har sammen

Nato vil have mere kajplads på Flådestation Korsør

Arkivfoto. Foto: Tina Mortensen - TV ØST

Der skal være plads til flere fregatter på Flådestation Korsør. Det ønsker Nato, da det passer bedre ind i organisationens forsvarsstrategi.

Søværnets absolutte største slagstyrke i form af de tre fregatter med hjemsted på Flådestation Korsør bør kunne suppleres, så der bliver plads til to mere ved kaj i Korsør. Det mener Nato angiveligt som led i organisationens overordnede strategi. Det skriver Sjællandske.

- Nato var i foråret på inspektion hos os i forbindelse med deres strategi om mere fokus på Østersøregionen og Rusland. Forsvarsalliancen anser Flådestation Korsør som en sikker og operativ havn, siger kommandør og flådestationens chef, Per Hesselberg, til avisen.

Han har da også allerede udarbejdet udvidelsesplaner, så den krævede kajplads til i alt fem fregatter kan fremskaffes. Han vil ikke vise planen eller fortælle, hvad den koster, fordi et nyt forsvarsforlig endnu ikke er på plads.

I det eksisterende forsvarsforlig var flådestationen pålagt et forbud mod at foretage større investeringer, da flådestationen ikke indgik i danmarks fremtidige strategi for flåden.

Tip os Har du et godt tip?