Det vi har sammen

Narkopåvirket mand stak af efter ulykke

En grøn bil kørte op bagi af en forankørende 67-årig mand på Nykøbingvej ved Horreby. Foto: Google Maps

En 37-årig mand fra Falster er blevet anholdt og sigtet for overtrædelse af færdselsloven og for at køre i påvirket tilstand.

I starten foregik det egentlig, som det skulle, da en 67-årig mand søndag blev påkørt bagfra af en grøn bil på Nykøbingvej ved Horreby på Falster.

Begge førere steg nemlig bagefter ud for at besigtige skaderne, men derefter udviklede tingene sig i en mere mistænkelig retning.

Da den 67-årig mand bad føreren af den grønne bil om hans forsikringsoplysninger, hoppede han straks ind i sin bil og kørte sin vej.

Påvirket af narko og manglende kørekort

Politiet blev kontaktet, og den 67-årige fulgte efter den grønne bil, som politiet kort tid efter fik standset. I den sad en 37-årig mand fra lokalområdet, som virkede til at være narkopåvirket. Han havde heller ikke noget gyldigt kørekort.

Den 37-årige mand blev anholdt og er nu sigtet for at køre i påvirket tilstand og for at overtræde færdselsloven.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App