Det vi har sammen

Næstved Sygehus oplever babyboom

Fødselstavlen på Næstved Sygehus vidner om et regulært fødselsboom

Fødselstavlen på Næstved Sygehus vidner om et regulært fødselsboom Foto: TV ØST

1 af 2

Der kommer baby efter baby til verdenen på Næstved Sygehus, som oplever et regulært boom i antallet af fødsler.

Par i vores region har været gode til, at ligge tæt under samme dyne i år. I hvert fald vidner fødselstavlen på Næstved Sygehus om et regulært babyboom.

Det fortæller Tine Busk Petersen, der er klinisk jordmoder-supervisor på sygehuset.

- Fra 2011 til 2014 har vi ligget konstant på omkring 1.700 fødsler om året. Men i 2016 er der indskrevet omkring 1.950 fødsler, så der er helt sikkert sket en stigning i antallet af fødsler her på Næstved Sygehus, fortæller hun.

Også udsigt til boom i januar

Og det er en tendens, der ikke ser ud til at stilne af med den kommende indgang i det nye år.

- I december har vi allerede toppet det antal fødsler, som vi havde sidste år med 20 til 30. Og ser vi lidt ned i krystalkuglen, så vil det blive endnu mere heftigt i januar. Her ser der lige nu ud til at blive 50 fødsler mere end i januar 2016, siger Tine Busk Petersen.

En af de helt nyfødte er Jessica, som du kan se i videoen herunder sammen med sin mor Martha. Jessica blev født i går.

00:40 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App