Lørdag d. 20. august får Næstved besøg af arrangementet Vi elsker 90'erne. I Rådmandshaven bliver der bygget scene og skruet på alle knapper for at blive færdige til tiden.
Store navne fra 90'erne
Festen starter lørdag kl. 11. De bands, der kommer, er helt store navne fra 90'erne, som Infernal, Cut'N'Move og Me and My, så der er lagt op til et brag af en fest, med hits, der holder endnu.
Så godt som udsolgt
- Der er så godt som udsolgt til festen - det vil sige 7.500 billetter, og festen løber til langt ud på aftenen, fortæller eventmanager Birgitte Grejsen Møs, som var forbi fredag for at se, hvordan det gik med arbejdet og har indsendt videoen ovenfor.