Den endelige score på pointtavlen i Arena Næstved talte sit tydelige sprog, da Team FOG Næstved fredag aften mødte Hørsholm 79ers i pokalsemifinalen.
For med en sejr på 71-45 sikrede holdet fra Næstved den store pokalsemifinale, som skal spilles den 28. januar mod Horsens i Forum Horsens.
Der var ifølge netmediet Fullcourt aldrig nogen tvivl om udfaldet af kampen, selvom Hørsholm 79ers i kort periode nærmede sig et comeback i starten af anden halvleg.
Her fik gæsterne fra Nordsjælland bedre held til at stresse Næstveds angreb. Men det lykkedes aldrig rigtig, og derfor snupper Team FOG Næstved finalepladsen.
Det er i øvrigt første gang siden 2008, at Team FOG Næstved er at finde i en pokalfinale.