Nærmeste station rykker ikke altid ud - frustrerede brandmænd må vente på løsning

Vestsjællands Brandvæsen skal ændre beredskabets nuværende slukningsområder. Men løsningen kommer først til februar eller marts, lyder vurderingen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Man er frustreret.

Sådan lyder konklusionen fra Jens Andersen, der er deltidsbrandmand i Snertinge.

I flere år har han ventet på, at Vestsjællands Brandvæsen ændrer beredskabets nuværende slukningsområder, så de lever op til beredskabsloven, der blev ændret i 2016. Men han kommer til at vente nogle måneder endnu, lyder vurderingen fra Vestsjællands Brandvæsen.

Beredskabsloven siger blandt andet, at det bør være den nærmeste brandstation, der rykker ud, når der er brand eller sket en ulykke – uafhængig af kommunegrænser.

Men sådan er virkeligheden ikke altid i Vestsjællands Brandvæsen.

quote Vi gik jo ind i det her for at yde borgerne den bedste service. Og det føler vi ikke, de får

Jens Andersen, deltidsbrandmand i Snertinge

Nærmeste station rykker ikke ud

Det værste eksempel finder man i byen Skelbæk. Her er det ofte brandstationen i Mørkøv, der rykker ud, selv om der er mellem 12 og 14 kilometer til Skelbæk.

080908_BRANDBIL.jpg
Læs også
Vestsjællands Brandvæsen under kniven: Her er ideerne til at spare
080908_BRANDBIL.jpg
Læs også
Vestsjællands Brandvæsen under kniven: Her er ideerne til at spare

Omvendt er der kun 2,5 kilometer fra Snertinge. Men her får brandfolkene som oftest ikke opgaven. Det skyldes gamle regler, historie og kommunegrænser.

- Vi gik jo ind i det her for at yde borgerne den bedste service. Og det føler vi ikke, de får, fortæller brandmand Jens Andersen og fortsætter:

- Vi ved alle sammen, hvad minutterne betyder i en brand, ved færdselsuheld og fastklemte. Det skal være den nærmeste station, der kører ud, så de kan få hurtig hjælp.

Artiklen fortsætter under billedet.

Jens Andersen er ikke tilfreds med Vestsjællands Brandvæsen, som har været for lang tid om at ændre beredskabets nuværende slukningsområder.
Jens Andersen er ikke tilfreds med Vestsjællands Brandvæsen, som har været for lang tid om at ændre beredskabets nuværende slukningsområder. Foto: Kevin Rasmussen - TV ØST

Direktør: Ændringer er på vej

quote Det er ikke bare lige til at ændre slukningsområderne

Helle Søeberg, beredskabsdirektør i Vestsjællands Brandvæsen

TV ØST har tidligere fortalt om brandmændenes frustration. Her kunne folketingsmedlem Jeppe Jakobsen (DF) fortælle, at lovændringen skulle allerede i 2016 sikre, at det altid er nærmeste brandstation, som sendes af sted til en akut hændelse. Så Vestsjællands Brandvæsen har været for langsomme, lød det.

- Jeg har meget svært ved at se, at det skal tage så lang tid. At når man får et alarmopkald, så kigger man på et kort og ser på, hvor den nærmeste enhed er. Det er altså ikke noget, der kræver en lang implementering - det lyder som en dårlig undskyldning, sagde Jeppe Jakobsen dengang.

Helle Søeberg er beredskabsdirektør i Vestsjællands Brandvæsen. Hun fortæller nu, at de er opmærksomme på udfordringerne, som skal løses, når de nye slukningsområder bliver fastlagt.

Men det sker formentlig først til februar eller marts.

- Det er ikke bare lige til at ændre slukningsområderne. For det første må der ikke blive begået fejl. Der må ikke være et hus, der ikke er hæftet op på den rigtige brandstation. Og så er der meget teknik i det, oplyser Helle Søeberg.

Artiklen fortsætter under billedet.

Beredskabsdirektør Helle Søeberg vurderer, at de nye ændringer vil træde i kraft til februar eller marts.
Beredskabsdirektør Helle Søeberg vurderer, at de nye ændringer vil træde i kraft til februar eller marts. Foto: Kevin Rasmussen - TV ØST

Brandmand: Det tager for lang tid

Vestsjællands Brandvæsen har nu indkaldt stationsledere og tillidsmænd til et møde i januar, hvor de skal tale nærmere om de nye slukningsområder hos Vestsjællands Brandvæsen.

- Så får vi en fælles snak om, hvor det så er, vi skal trække linjerne. Og når vi har det, kan vi køre videre med teknikken, siger hun.

Men i Snertinge har brandmand Jens Andersen svært ved at forstå, hvorfor Vestsjællands Brandvæsen ikke ændrer områderne med det samme.

- Jeg er uforstående over for, at det skal tage så lang tid. Så vidt jeg ved, skulle det hele være klar og til at rulle på hjul i morgen, hvis vi trykkede på knappen.

Brandstation
Læs også
Orø risikerer at miste sin brandstation: - Det er ikke forsvarligt
Brandstation
Læs også
Orø risikerer at miste sin brandstation: - Det er ikke forsvarligt

Vestsjællands Brandvæsen er en sammenslutning af redningsberedskaberne i Holbæk, Odsherred, Kalundborg, Lejre og Sorø Kommuner.


Nyhedsoverblik