Naboklage satte stopper for livemusik – nu må spillested igen afholde koncerter

Spillestedet G-Strengen i Slagelse midtby fik forbud mod at spille livemusik, efter overboen klagede over støj.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En naboklage fra en beboer på tredje sal slukkede i sommer livemusikken på spillestedet G-Strengen i det centrale Slagelse.  

Hele stedets koncept er bygget op omkring livemusikken, men overboen klagede til Slagelse Kommune over støjen, når spillestedet underholdt med livemusik fredag og lørdag mellem klokken 23.00 og 02.00 om natten. Derfor valgte kommunen af udstede et forbud mod livemusik på stedet.

- Jeg må simpelthen bare ikke have livemusik her, sagde indehaver Michael Dall til TV ØST.

quote Hvis det viser sig, at han ikke kan overholde støjgrænsen, så får han forbuddet igen

Monique Roslind Pedersen, miljømedarbejder i Slagelse Kommune

Kommunen foretog tre målinger i overboens lejlighed i november sidste år og i april og maj måned i år. Målingerne viste støj i overboens lejlighed på omkring 37 decibel. Miljøstyrelsen sætter en vejledende grænse på 25 decibel om aftenen.

- Det er jo én Slagelseborger ud af 35.000, der bor her i bymidten. Jeg forstår det simpelthen ikke. Det er pivuheldigt, sagde han.

Men nu kan indehaver Michael Dall og gæsterne på spillestedet ånde lettet op.

Slagelse Kommune har nemlig efter en samtale med Michael Dall besluttet at give livemusikken en chance til. Det skriver Sjællandske.

Får fire chancer til at overbevise kommunen

I et brev til indehaveren konstaterer Slagelse Kommune, at forbuddet er sat i bero, og at Michael Dall i løbet af fire arrangementer hen over de næste måneder får muligheden for at bevise, at livemusik godt kan spilles, uden det larmer for meget.

G-Strengen livemusik
Læs også
Spillested må droppe livemusik efter klager over støj: - Jeg forstår det simpelthen ikke
G-Strengen livemusik
Læs også
Spillested må droppe livemusik efter klager over støj: - Jeg forstår det simpelthen ikke

- Men hvis det viser sig, at han ikke kan overholde støjgrænsen, så får han forbuddet igen. Det er en ekstra, men også sidste chance, siger miljømedarbejder Monique Roslind Pedersen til avisen.

Den beslutning vækker glæde hos G-Strengens ejer.

- Det er godt for Slagelse, at vi kan få livemusikken igen. Problemet er trommer, der larmer for meget, så der må vi finde en løsning. Måske må trommerne helt undværes, fortæller indehaveren til avisen.

Se eller gense indslaget om Slagelse Kommune, der havde udstedt et forbud mod livemusik på spillestedet G-strengen.

Nyhedsoverblik