Nabofight løb løbsk: Anholdt for at skyde efter ung mand

Politiet måtte sende flere patruljer afsted onsdag aften, da de fik en melding om, at en nabostridighed var endt i skududveksling. Foto: Rigspolitiet

En uenighed mellem to naboer i Ringsted er tilsyneladende kommet ud af kontrol. Onsdag aften blev en 66-årig mand anholdt for at skyde efter naboen.

En nabofight er gået helt galt på Hættevej i landsbyen Mulstrup ved Ringsted.

Her kørte en 24-årig mand fra Ringsted onsdag aften rundt på sin ATV- minitraktor på en grusvej tæt på sin bopæl. Pludselig hørte han en plinglyd, da noget ramte ATV´eren, og antog, at det kunne være skud fra et skydevåben.

Han havde ikke set, hvem der havde skudt mod ham, men havde en mistanke til, at skuddene var kommet fra nabogrunden, da de havde haft mange nabostridigheder.

Klokken 20.24 anmeldte den 24-årig mand fra Ringsted episoden via alarm 112. Politiet tog situationen meget alvorligt, og sendte flere patruljer til stedet.

En 66-årig mand fra Ringsted er anholdt

En 66-årig mand fra Ringsted blev anholdt uden dramatik, da politiet ud fra anmelderens oplysninger rettede søgelyset mod nabogrunden.

Hans bopæl blev efterfølgende ransaget efter våben, hvor politiet fandt to luftgeværer og noget fyrværkeri.

Politiet vil nu efterforske sagen, ved at undersøge stedet nærmere og afhøre den anholdte. Politiets hunde gennemsøgte her til formiddag området for lede efter eventuelle spor.

Forurettedes ATV vil blive undersøgt i dagslys, hvor man vil forsøge at få klarlagt, hvad der kan været årsag til plinglyden.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App