Naboer til landets næststørste fængsel: - Byggeriet i sig selv er jo ikke grimt

De har et af de største fængsler lige i baghaven. Men naboerne til Storstrøm Fængslet har intet imod det enorme byggeri.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I dag blev landets næststørste fængsel officielt åbnet. 

Storstrøm Fængsel blev indviet med tale fra både justitsministeren og borgmester. Mens alt imens spidserne holdt taler og holdt indvielse inden for murene, så er der dem, der hver dag har direkte udsigt til den anden side af fængselsmurene. 

Nemlig naboerne. 

quote Jeg håber, at det giver arbejdspladser til området, og byggeriet i sig selv er jo ikke grimt

Anne Grethe Christoffersen, nabo

Anne Grethe Christoffersen kan se fængslet fra sin baghave. Men til gengæld kan hun ikke få øje på problemer. 

- Jeg har ikke noget imod det. Jeg håber, at det giver arbejdspladser til området, og byggeriet i sig selv er jo ikke grimt, siger hun. 

Et firbenet alarmsystem

Hjalte Hundevandt og familien har både fået ny nabo og ny adresse. 

- Det her hus var før Blichersvej 1 - det er den adresse, fængslet har overtaget, siger han. 

- Det har resulteret i nogle sjove episoder med store lastbiler og store betonelementer, som næsten er blevet læsset af et forkert sted. 

quote Min kone sagde, at hun ville kun bo ved siden af fængslet, hvis vi havde en stor hund, der kunne sige vov

Hjalte Hundevandt, nabo

Men det er sådan set også det eneste, der lige ved og næsten blev et problem. Byggeriet til fængslet var allerede i gang, da familien for to år siden købte huset. Det bekymrede dem ikke. 

Siden har de dog investeret i en enkelt sikkerhedsforanstaltning - et firbenet alarmsystem. 

- Min kone sagde, at hun ville kun bo ved siden af fængslet, hvis vi havde en stor hund, der kunne sige vov. Og det har vi prøvet at finde i ham her. Han er lidt tosset og lidt dum, men han kan godt sige vov, siger Hjalte Hundevandt. 

Storstrøm Fængsel
Læs også
Nu indvies landets næststørste fængsel på Falster
Storstrøm Fængsel
Læs også
Nu indvies landets næststørste fængsel på Falster
Man kan ane det enorme fængsel i horisonten fra naboernes grunde.
Man kan ane det enorme fængsel i horisonten fra naboernes grunde.

- Det er et rigtig pænt byggeri

Det firbenede alarmsystem har endnu ikke været i aktion endnu. Og familien regner heller ikke med, at det kommer til at ske. Heller ikke, når de 250 indsatte flytter ind. 

quote Jeg synes, det er fantastisk, at de har lagt det nede i et hul, for så kan man ikke se det særlig langt væk

Hjalte Hundevandt, nabo

- Det har aldrig været en bekymring for mig, men min kæreste er lidt mere bange anlagt. Det har været skrækscenarie for hende, men det er jeg ikke bange for, siger Hjalte Hundevandt.

Og udsigten er han heller ikke bekymret for. 

- Jeg synes faktisk, det er et rigtig pænt byggeri. Jeg synes, det er dejligt, at det kun er lavet i to plan, så det ikke rager op. Jeg synes, det er fantastisk, at de har lagt det nede i et hul, for så kan man ikke se det særlig langt væk.  

Storstrøm Fængsel
Læs også
1.140.000 mursten senere: Nu står det nye statsfængsel på Falster klar
Storstrøm Fængsel
Læs også
1.140.000 mursten senere: Nu står det nye statsfængsel på Falster klar

Nyhedsoverblik