Det vi har sammen

Nabo til trafikeret landevej: Vi har oplevet 10 til 20 uheld

03:38

Antallet af trafikdræbte skal ned - derfor bliver Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi mere synlige på seks af kredsens vejstrækninger.

Landevejen ved Stenlille er en af de vejstrækninger, som politiet vil holde øje med. - Vi har oplevet 10 til 20 uheld, siger nabo til landevejen.

- Det vil formentligt hjælpe til, at vi kører lidt mere ensartet og i samme hastighed, siger Per Voldsgaard, der er nabo til den trafikerede landevej ved Stenlille. 

Landevejen ved Stenlille er en af de seks vejstrækninger, som har udsigt til at få ekstra opmærksomhed fra politiet.

For en af de største dræbere i trafikken er høj hastighed, og derfor har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i 2017 fokus på at få hastigheden ned på kredsens veje.

- I dag er der 60 km/t, og folk kører fra 50 til 110. Og det gør det selvfølgelig svært. Man skal vurdere meget, inden man kører ud, siger Per Voldsgaard. 

Han påpeger også, at der ofte sker uheld på landevejen ved Stenlille. 

- Vi har oplevet 10 til 20 uheld, siger Per Voldsgaard. 

- Nu har jeg lige hørt, at det er 14 de sidste halvandet år. Nogle af uheldene har været meget voldsomme. Og specielt hvis vi kommer op på 100 km/t, så bliver det jo meget voldsomt. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App