Nabo til Lundbeck: Det er lige før, man er grædefærdig

Senest har Danmarks Naturfredningsforening kommet med kritik af projektet. Og naboerne forstår heller ikke, hvordan Lundbeck kan få lov til at udvide.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det er så forfærdeligt. Det er lige før, man er grædefærdig over det. 

Sådan lyder det fra Heidi Tørning.

Hun har boet i Lumsås i ti år. Men nu har Lundbeck i Lumsås fået lov til at udvide af kommunen. Og det kan betyde, at det mere eller mindre kun er en hæk, der skiller Heidi Tørnings hus og fabrikken. 

- Det er jo helt forfærdeligt. Jeg forstår slet ikke, at de kan få lov til at bygge så tæt på vandet. Der kommer så mange turister her og kører ned til vandet, siger Heidi Tørning. 

quote Hvis de får tilladelse til at bygge herned, så får de også lov til at flytte helt ned til vores baghave, og det er vi selvfølgelig rigtig bange for

Heidi Tørning, Lumsås

Huset bliver værdiløst

Heidi Tørning frygter, hendes hus bliver værdiløst. Det er hun sådan set overbevist om, hvis der kommer til at ligge en fabrik i baghaven. 

- Hvis de får tilladelse til at bygge herned, så får de også lov til at flytte helt ned til vores baghave, og det er vi selvfølgelig rigtig bange for. Det er passende, hvor de er nu. Kommer de tættere på, kommer der til at være åbent i rigtig mange år, siger hun. 

- Det er ikke bare vores hus, det går udover, det er også vores natur. 

LumsaasogLundbeck
Læs også
Ny lokalplan deler vandene: Vi vil gerne imødekomme vores naboer
LumsaasogLundbeck
Læs også
Ny lokalplan deler vandene: Vi vil gerne imødekomme vores naboer

Mister turisterne

Tidligere sagde formanden for Miljø- og Klimaudvalget, Morten Egeskov (V), at det har været nødvendigt for kommunen at give Lundbeck tilladelsen til udvidelse, da Lundbeck ellers ikke kan producere nyudviklede produkter. Hvilket i sidste ende ville betyde, at de måtte lukke afdelingen i Lumsås. 

- Det er klart, at når man udvider, så skulle der meget gerne komme flere arbejdspladser. Om ikke andet muligheden for at fastholde dem, der er, lød det fra Morten Egeskov. 

Men det overbeviser ikke Heidi Tørning. For selv om de måske arbejder i Odsherred, så er det ikke der, de betaler deres skat. 

- Det er der jo mange der siger, men det er højtuddannede, der arbejder der. De flytter ikke bare til Odsherred. Men turisterne dem mister de. Helt klart, siger Heidi Tørning. 

LumsaasogLundbeck
Læs også
Naturfredningsforening kritiserer mulig Lundbeck-udvidelse i Lumsås
LumsaasogLundbeck
Læs også
Naturfredningsforening kritiserer mulig Lundbeck-udvidelse i Lumsås

Naturfredningsforening på banen

Senest har Danmarks Naturfredningsforening (DN) meldtsig på banen med kritik af projektet. I et høringssvar kritiserer de både processen op til vedtagelsen af lokalplanen og selve udvidelsen.

- Udvidelsen er meget stor i landskabet. Og så er det et kystområde, og Lundbeck vil gerne udvide ned ad en bakke mod vandet. Ud mod kystskrænten. Det synes vi er et stort problem, siger Nora Tams, formand i DN Odsherred, til TV ØST. 

I høringssvaret lægger DN Odsherred også vægt på, at lokalplantillægget burde være diskuteret i offentligheden.

- Sagen er, at det er intentionerne bag kommuneplatillæg 14, der burde have været diskuteret i offentligheden, da det er disse intentioner, der nu "bare bliver udfyldt i den nye lokalplan, skriver de i svaret.


Nyhedsoverblik