Nabo: - Vi hørte braget

Kamille Abel og hendes kæreste bor på Hammerlodden i Nykøbing Falster. I nat blev de vidne til en alvorlig altanulykke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken var ved at nærme sig 01.00, da Kamille Abel og hendes kæreste hørte et kæmpe brag. Først skænkede de det ikke en tanke, men da de kunne se de blå blink fra ambulancerne, gik de straks udenfor.

- Jeg så tre-fire mennesker ligge bevidstløse på jorden og kunne hurtigt se, at de var faldet ned fra altanen, siger Kamille Abel til TV ØST.

Tør ikke at bruge altanen selv  

Kamille Abel flyttede til Hammerlodden sammen med sin kæreste for tre måneder siden. Siden de flyttede ind, har de været bange for at bruge altanen.

- Vi har aftalt, at hvis vi holder fest, så er der ingen, der går ud på den, da vi er bange for, at den ikke kan holde, siger hun til TV ØST.

Da altanen styrtede sammen, stod der seks personer på den. To af pådrog sig så alvorlige skader, at de blev fløjet direkte til Rigshospitalet i København. Begge er stadig i livsfare. 


Nyhedsoverblik