Sound on/off

Når hjertet går i stå: - Det er, som om jeg forsvinder

Hvert år får 3.500 personer hjertestop. Gives der ikke førstehjælp, overlever én ud af 30. Gives der derimod livreddende førstehjælp, overlever én ud af otte. Bent Olsen er én af de otte.

Den 6. maj 2017 ringer en medarbejder, Michelle Grenaae, fra Tyttes Pølser på Nordhavnen i Vordingborg 1-1-2. 

AMK: Det er Berit, hvad kan jeg hjælpe med?

- Jeg har en cyklist, der er blevet dårlig under en køretur, og han er drattet om nede foran Tyttes Pølser.
​​​

AMK: Er han vågen nu?

- Nej, de kan ikke få kontakt med ham.

AMK: Nej, han skal ned på siden og ligge.

- Det har de.

AMK: Det var godt. Men han er helt ukontaktbar?

- Fuldstændig.

AMK: Ja … Er det en ældre herre eller hvad?

- Ja, hvor gammel er han? Han er 60. Det skal gå stærkt.

AMK: Ja, men den kan ikke komme hurtigere, end den kommer.

- Ja tak.

AMK: Nej, jeg siger, den kan jo ikke komme hurtigere, end den kan køre.

- Nej, nej.

AMK: Men han kom kørende, og så væltede han bare omkuld lige pludselig?

- Nej, de kom kørende og så er de stoppet for at få noget mad.

AMK: Ja … Og så blev han dårlig?

- Ja, og så er han blevet dårlig under cykelturen. De var stoppet for at få noget mad.

AMK: Og han ligger på siden nu. Hvordan er hans  …

 - Jamen de er på vej!

AMK: De er på vej. De er på vej. Og det er Havnevej 17 i Vordingborg?

- Havnevej 17 i Vordingborg, ja.

AMK: Jeg skal lige høre engang. Hvordan trækker han vejret?

- Øh … Trækker han vejret?

- Nej, han trækker ikke vejret. 

AMK: Ja, så skal vi i gang med noget hjertemassage med det samme!

- De er i gang. De er i gang. De er ved at flå tøjet af ham.

 

Det er en fornemmelse, han aldrig glemmer.

Det er lørdag. Den 6. maj 2017. Det er en smule koldt, så Bent Olsen tager en hue på under sin hvide cykelhjelm, inden de cykler fra hjemmet i Hyllede ved Rønnede. Han skal cykle 100 kilometer sammen med sin søn. I matchende turkisgrønne cykeldragter cykler de afsted.

Bent Olsen tager dette selfie, da han og sønnen cykler afsted den 6. maj 2017 klokken 12.30.

Omkring Lundby får Bent Olsen det, som om hans blodsukker bliver lavt. Træt i alle muskler, og samtidig en uro indeni. Han foreslår, at de holder ind ved pølsevognen på havnen i Vordingborg.

Han er ikke træt i benene. De cykler med god fart hen til det lille firkantede, lysegrå træhus med et rødt skilt på taget, hvor der står Tyttes Pølser.

Bent Olsen sætter sig ved et bord-bænkesæt, der står ude foran, mens hans søn går ind og henter to brune, ristede pølser med sennep og ketchup. Bent Olsen spiser begge pølser. I hvert fald som han husker det.

For selv om han sidder ned, får han følelsen af, at han har rejst sig op for hurtigt. Som om han er ved at besvime. En følelse af, at der bliver trukket noget ned over ham.

- Det er, som om jeg forsvinder, siger han til sin søn.

Bent Olsens hjerte går i stå.

Og så bliver alt sort. 

Alarmopkaldet fortsat:

-  De er i fuld sving med hjertemassage lige nu.

AMK: Og er der nogle, der har styr på at give hjertemassage?

- Det ser sådan ud, ja.

AMK: Det går lidt stærkt, ifølge hvad jeg kan høre, hun tæller i baggrunden. Lidt langsommere.

- Lidt langsommere, siger hun.

AMK: Og fem centimeter ned i brystkassen.

- Det bliver der også, kan jeg se.

AMK: Og brystkassen er blottet?

- Han har kun en t-shirt på. 

AMK: Og den kan I ikke få af?

- Nej, vi kan ikke få den af ham.

AMK: I kan ikke rive i den? Nej. Men dybt ned i og midt i brystkassen med flad hånd.

- Det gør de også, ja.

AMK: Det er godt.  

AMK: Puster I? Er der nogle, der er vant til at give førstehjælp?

- Der er også nogle, der puster, ja. Hende, der tæller, puster.

AMK: Det er 30. 30, hvad hedder det, kompressioner og to pust.

- 30 og to pust, siger hun.

AMK: Ja, har de styr på det?

- Det ved jeg ikke, om de har. Han trækker vejret nu i hvert fald.

AMK: Prøv at spørg, om det er nogle, der har gjort det før, ikke også. Det er vigtigt.

- Jo. Har du lavet hjertemassage før, spørger hun. Hun har været på hjertekursus, siger hun.

AMK: Det er fint, det er rigtig fint, det er fint, det er fint.

- Godt så. Han trækker vejret lige nu.

AMK: Ja …

- Ja …

AMK: I skal holde øje med, om han bliver ved med at …

- Altså der går lang tid mellem vejrtrækningerne, men det er dybe vejrtrækninger, han tager.

AMK: Ja …

[Efter 6 minutter i alarmopkaldet]

- Nu kommer der en hjertestarter.

AMK: Det er bare fornemt.

- Jeg har dem i røret, ja. De er på vej.

AMK: Ambulancen er der også snart.

- Den er der snart, siger de.

AMK: Arh, der går lige lidt tid. Så I skal endelig sætte hjertestarteren på.

- Vi har en hjertestarter hernede nu i hvert fald. Det er der nogen, der har hentet.

AMK: Det er meget fint. Er I vant til at bruge den?

- Skal I have en saks til hans tøj?

AMK: Har I prøvet sådan en hjertestarter før?

- Jeg har ikke, nej. Men det ser ud, som om de har fuldstændig kontrol over det, dem der sidder her.

 

- Hvor er hjertestarteren? råber en kvinde.

Hun kommer løbende hen over grusset på havnen i Vordingborg. Ole Svensson sidder og rigger sit sejl til i sin båd. Han ved godt, hvor hjertestarteren er. Den hænger på Havnekontorets røde trævæg lige over for, hvor hans båd ligger til.

Han springer op af sin båd, hen over grusset, målrettet den grønne kasse, som hænger på væggen. Kassen med hjertestarteren. Nederst på den grønne boks er der en knap. Han giver den et hårdt slag, så bunden af kassen ryger ned. Der lyder en høj hyletone, idet hjertestarteren kommer frem.

Han tager den lysegrønne hjertestarter, sætter sig ind i en bil, som holder klar til at køre ham hen til Tyttes Pølser.

75-årige Ole Svensson er tidligere falckredder. Selv om han flere gange har været ude for at skulle bruge en hjertestarter, er det anderledes denne gang. Når han blev kaldt ud på sit arbejde, kunne han nå at gøre sig nogle tanker om, hvad han skulle ud til. 

Det kan han ikke nu. Nu er han et almindeligt menneske. Med rystende hænder. 

Manden ligger bevidstløs på jorden. Ole Svensson haster hen til ham. Hans læber er allerede blevet blålige. Ligesom fingerspidserne. Hele hans ansigt er også begyndt at få en kedelig blå farve. Han ser død ud.

Ole Svensson fornemmer, at der er andre personer til stede, men hvor mange registrerer han ikke.

Han åbner hjertestarteren, mens nogle andre fortsætter med at give manden hjertemassage.

Inde i boksen er der to store klistermærker, som skal give manden med hjertestop de afgørende stød. Hjertestarteren begynder at tale til Ole Svensson. Han sætter klistermærkerne på mandens blottede brystkasse. Den fortæller ham alt, hvad han skal gøre.

- Rør ikke ved patienten, siger den.

Den analyserer, om der er liv i manden. Om han skal have stød. Maskinen siger, at de skal fortsætte med hjertemassagen.

Pludselig siger den stop. Der skal stødes. Ingen må røre med manden.

- Der stødes, lyder det.

Mandens krop spænder kraftigt. Den løfter sig ikke, som man måske har set på film. Musklerne trækker sig tydeligt sammen.

Ambulancen er ikke ankommet endnu. Hold kæft en tid, tænker Ole Svensson.

Hjertestarteren giver manden tre stød i alt.

Langsomt begynder kuløren at komme tilbage i hans ansigt.

Alarmopkaldet fortsat:

- Han trækker vejret bedre nu, siger de.

AMK: Ja, men I kan lytte til, hvad den siger …

- Der er hurtigere vejrtrækning nu, ja.

AMK: Hvad siger AED’eren til dig?

- Det er overfladisk, siger de.

AMK: Hvad så når I puster ned, kan I så se brystkassen ... når I puster, løfter brystkassen sig?

- Løfter brystkassen sig, når I puster, spørger hun? Nej, det ser de ikke. De puster. Han har hænder og maskine på sig og alt muligt.

AMK: Det kan ikke ses.

- Nej.

AMK: Hvad siger maskinen til jer nu?

- Øh … den fortsætter den bare. Det er hjertemassage og indblæsninger, siger den.

AMK: Nu er den lige inde omkring centrum af Vordingborg, så det varer ikke mange sekunder, før den er der.

- Nej.

AMK: Jeg bliver lige i røret, indtil vi er helt fremme.

- Ja, men jeg kan høre dem nu.

AMK: Det er godt. Ved du hvad, så afslutter vi bare, ikke også?

- Ja. Det er bare i orden.

AMK: Rigtig godt arbejde. Det er godt. God bedring med ham.

 

 

Hør alarmopkaldet i fuld længde her: 

 

12:53 Luk video

 

- Hvad er dit CPR-nummer?

En læge læner sig ind over Bent Olsen, som ligger på en båre i lægehelikopteren. Bent Olsen er i stand til at svare lægen. 

Helikopteren ankommer på stort set samme tid som ambulancen. Den holder ikke langt fra Tyttes Pølser.

Den larmer meget, synes Bent Olsen. Hvad der ellers foregår i helikopteren, registrerer han ikke. Hvor mange personer, der er, lægger han ikke mærke til.

Hans søn er sammen med ham i helikopteren. Han vender sig mod sønnen og spørger:

- Hvad helvede skete der lige der? 

Lægehelikopteren flyver Bent Olsen til Rigshospitalet. Han har en forsnævring i kranspulsåren. Han får indopereret en stent i åren. En ballonudvidelse, som det også hedder.

På Rigshospitalet vågner Bent Olsen.

- Nu kan du godt vågne op, siger en læge.

- Nu er det overstået.

00:36

Ole Svensson fik en tegning fra Bent Olsens barnebarn, efter han havde reddet hendes morfars liv. 

Luk video

Skal du være førstehjælper?

En ny kampagne, Danmark Redder Liv, vil i samarbejde med TV ØST og en række andre medier forsøge at finde 2.000 frivillige førstehjælpere. 
Det skal være med til at sikre, at flere overlever hjertestop - og overlever uden mén. 

Skal det være dig? Så tilmeld dig her.