Det vi har sammen

Muslimsk gymnasium begæret konkurs

00:30

Det muslimske gymnasium Hindholm STX i Fuglebjerg er lukket. Det oplyser skolen på sin hjemmeside.

Det nu lukkede, muslimske gymnasium i Fuglebjerg, Hindholm STX, har begæret sig konkurs.

Først mistede det sin statsstøtte, så lukkede det og nu er det begæret konkurs.

Det er det muslimske gymnasium i Fuglebjerg, Hindholm STX, der er tale om. For tilbage til i marts mistede gymnasiet sin statslige støtte, og nu har skolen selv begæret sig konkurs.

Det skriver Sjællandske.

- Det er bestyrelsen, der har indgivet egen begæring. Der er ingen undervisning, og lærerne er opsagt. Man kunne se, at man ikke kunne betale hvert sit, siger Jens Brusgaard, der er advokat og kurator. 

Læs også Efter alvorlige bekymringer: Muslimsk gymnasium er lukket

- Det er for at få det til at gå så hurtigt som muligt. Hvis man er en ordentlig bestyrelse, får man det lukket ned korrekt. Man kan ikke bare have det kørende uden undervisning og med gæld.

Under skærpet tilsyn

”Hindholm STX omgrupperer fra og med 19.3.2018. Tak for nogle dejlige år i det naturskønne Fuglebjerg på Sydsjælland". 

Sådan lød beskeden fra gymnasiet, da det tilbage i marts måtte lukke. Udover at måtte dreje nøglen om, så stod skolen også til at skulle betale 608.364 kroner tilbage til staten på grund af overtrædelser af loven. Og samtidig mistede skolen sin godkendelse til at undervise.

Allerede i december 2017 blev Hindholm STX sat under skærpet tilsyn, efter dårlig økonomistyring og en stor gæld. 

Læs også Eksamen er sikret: Elever fra lukket muslimsk gymnasium hjulpet videre

Tråde til islamisk bevægelse?

Gymnasiet kom for alvor i vælten, da Kristeligt Dagblad sidste år kunne berette, at skolen havde forbindelse til den islamistiske Milli Görüs-bevægelse.

Bevægelsen betegnes af den tyske efterretningstjeneste betegnes som islamistisk.

Det muslimske gymnasium er ejet af den tyrkiske Dikev Fonden, som er central, da den har tråde til den konservative Milli Görüs-bevægelse.

Disse beskyldninger har skolen dog taget afstand fra.

Tip os Har du et godt tip?