Museum jubler over særligt fund: Det viser et lille hverdagsdrama for 66 millioner år siden

00:46

Her ses fossilet af et søpindsvin, som er fundet af en amatørgeolog ved Mandehoved på Stevns Klint. Det er et sjældent fund, hvis man spørger Jesper Milàn fra Geomuseum Faxe.

Her ses fossilet af et søpindsvin, som er fundet af en amatørgeolog ved Mandehoved på Stevns Klint. Det er et sjældent fund, hvis man spørger Jesper Milàn fra Geomuseum Faxe.

1 af 2

I Faxe har en lokal amatørgeologs fund af et søpindsvin vist sig at gemme på et lille drama fra fortiden.

De har svært ved at få armene ned i Geomuseum Faxe over et specielt fund.

Tilbage i foråret fortalte TV ØST om den lokale amatørgeolog Peter Bennicke, der gik på fossiljagt langs klinten. Ved Mandehoved på Stevns Klint havde han blandt andet fundet et fossil af et søpindsvin.

Fundet af søpindsvinet viser sig nu at gemme på en ret særlig historie. Fundet fortæller nemlig historien om et rovdyrs mislykkede jagt for 66 millioner år siden, da Danmark var dækket af Kridthavet.

Det fortæller Jesper Milàn, der er museumsinspektør hos Geomuseum Faxe.

- Det her er et rigtig spændende fund, fordi det her viser os et lille hverdagsdrama for 66 millioner år siden. Det er ikke bare et enkelt pænt fossil. Det er en fossil, hvor der er sket noget, siger han og fortsætter:

- I det her søpindsvin er der fire bidemærker i toppen fra et eller andet rovdyr, der er kommet ned ovenfra og har bidt sig fast rundt om det, har hevet det op og spyttet det ud igen uden at knuse det dog. 

Artiklen fortsætter under billedet.

  Foto: Geomuseum Faxe

Sjældent fund

Ifølge museumsinspektøren finder man ikke mange fossiler af søspindsvin, fordi de af gode grunde er blevet spist af rovdyr på havbunden. 

Dette søpindsvinet er et Echinocorys, som ifølge museet er den mest almindelige type, man kan være heldig at finde i skrivekridtet ved Stevns Klint.  

Søpindsvinet bevæger sig langsomt, og de bliver ofte ædt og så er der kun små skaller tilbage.

Derfor er fundet af et helt søpindsvin ret stort for dem.  

- Det er utroligt sjældent, man finder det. Det giver os så muligheden for at tage det her søpindsvin op og vise til folk. Se, den her lå altså og snuflede rundt på bunden som søpindsvin nu gør, og så blev den næsten spist, angrebet og bidt. Det gør tingene meget mere levende for os at formidle for folk på museet, siger Jesper Milàn.

Artiklen fortsætter under billedet.

Her ses fundet af søpindsvinet, som folkene fra Geomuseum Faxe mener en mosasaur har sat tænderne i. Foto: Geomuseum Faxe

Bidemærker afslører rovdyrs jagt

Søpindsvinet har flere bidemærker i overfladen. Det betyder, at folkene med ret stor sikkerhed kan fastslå, hvad det var for et dyr, der stod bag den mislykkede jagt.

- Der er fire cirkulære huller rundt omkring toppen af søpindsvinet. Så det må være et rovdyr, der har runde tænder.

De mener, der er tale om en såkaldt mosasaur, der har sat tænderne i det lille dyr.

- Det passer med de mosasauere, der var de største rovdyr, vi havde i kridthavet her. Dem har vi fundet mange fossiler af ved Stevns Klint. Mens dinosuaerne herskede på landjorden, herskede mosausaurne i havet, forklarer Jesper Milàn.

Mosasauere er beslægtede med slanger og firben. Jesper Milán mener, de kan beskrives som en slags havvaraner med fødder omdannet til luffer. De største kunne blive op til 16 meter lange.

Lige nu bliver fossilet af søpindsvinet opbevaret på Statens Naturhistoriske Museum i København. Men det bliver udstillet på Geomuseum Faxe sammen med mosasuerne til foråret.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App