Arkæologi er ikke kun graveske og jord på knæene. Det er også granskning af satellit- og luftfotos.
Det vidner Museum Vestsjællands seneste store vikingefund om: Et større beboelsesområde i Nordvestsjælland med både gravhøje, værksteder og et langhus på 35-40 meter.
Vi er enormt begejstrede for fundet
Alt sammen blev opdaget ved at kigge på Google Earth-billeder, som alle og enhver har adgang til.
- Vi er enormt begejstret for fundet, siger arkæolog og museumsinspektør på Museum Vestsjælland, Michael Vennersdorf.
Farve på korn afslører tusind år gamle huse
Det kan måske lyde noget okkult, at man i videnskabens navn tyder mønstre i marker. Ikke desto mindre er det mere eller mindre den forsimplede opskrift på, hvordan man kan spotte tusind år gamle små hytter.
Ved at kigge på luftfotos kan man se, at høstklare marker ikke nødvendigvis er helt jævne i farven. Flere steder vil man endda kunne spotte aftegninger af vægge og husstolper.
Kan du spotte de nyfudne vikingehytter, gravhøje og langhuset på 40 meter? Træk i pilen for at se, hvor de ligger.
Det kan måske virke mystisk, at vikingernes bebyggelser efterlader spor, der kan ses fra luften tusind år efter. Forklaren er dog ganske enkelt, at det træ, som har været brugt til vægge og stolper, har fået lov til at ligge i jordne og blive opløst.
Selvom tingene er rådnet op og formuldet, så ser vi stadigvæk sporene på den ene eller den anden måde.
Det giver ekstra næring til de afgrøder, der i dag dyrkes på området. Derfor vil disse områder fremstå grønnere end det omkringliggende korn, der under sommerens tørre sol har større tendens til at blive gult.
- Selvom tingene er rådnet op og formuldet, så ser vi stadigvæk sporene på den ene eller den anden måde. Man kan sige, at det faktisk er meget svært at skjule noget for os, forklarer Michael Vennersdorf.
For det utrænede øje kan det være svært lige at gennemskue, hvor de gamle vikingefund skulle være. Men følger man Museum Vestsjællands optegninger og zoomer længere ind, så giver det pludselig god mening, at luftfotos er et populært værktøj til at dykke ned i fortiden.
Artiklen fortsætter under billedet.
Ingen planer for fundet
Et fund som dette med luftfoto er ikke hverdagskost på Sjælland, forklarer Michael Vennersdorf, som vurderer, at der maksimalt er lavet 25 lignende fund i Vestsjælland. Det skyldes, at Sjælland består af meget lerjord, som ikke giver gode forudsætninger for at se forskellen i afgrøderne.
- Der skal man over til nogle større områder med sandjord. Det er primært vestjyderne, der har gavn af det, fortæller han.
Når Museum Vestsjælland har lavet de nye opdagelser, så skyldes det i høj grad den rekordvarme sommer, der var i Danmark sidste år. Den har medvirket til, at forskellen i farverne på det knastørre korn og de mere frodige pletter har været ekstra tydelige.
Artiklen fortsætter under billedet.
Selvom Michael Vennersdorf er begejstret for de nye fund, så hugger han ikke spaden i jorden lige med det samme. Der er således ikke lagt nogle konkrete planer for, hvad der skal ske fremadrettet.
- Indtil videre er det noget viden, vi har samlet op og lagt i vores vidensbank, kan man sige, fortæller han.
Det skyldes blandt andet, at der i sagens natur er nogen, der ejer markerne. Derfor vil Michael Vennersdorf ikke vil præcisere, hvor i Nordvestsjælland de nye fund er placeret.
- Der findes jo folk, som farer ud med det samme og begynder at lede efter fund. Og det er vi jo ikke interesseret i, lyder det.
De ville jo nok klø sig lidt i nakken, hvis de kunne kigge os over skulderen, når vi står og finder deres bopladser eller bedsteforældres grave.
Ikke et nyt fænomen
Selvom Google Earth først er kommet til de seneste år, så er brugen af luftfotos i arkæologisk sammenhæng ikke en ny ting.
- Selve teknikken med at finde fortidsminder på luftfotos har godt og vel et århundrede på bagen, siger Michael Vennersdorf.
Som eksempel nævner han Borgringen ved Lellinge omkring Køge. I dag er den imponerende vikingeborg rekonstrueret. Men allerede tilbage i 1954 kunne man via sort-hvide luftfotos ane den runde borg.
- Og så har den disciplin fulgt med tiden og er blevet digitaliseret, uddyber han.
Nedenfor ses et luftfoto af Borgringen ved Lellinge i 1954. Træk i pilen for at se vikingeborgen i 2018.
I dag kan alle så gå på jagt med en computer og adgang til internettet. Og det gør folk også, fortæller museumsinspektøren. Amatører gransker med stor passion de danske marker for at finde interessante eller mystiske ting og deler dem så med hinanden på Facebook.
Og de professionelle holder også øje med disse amatørfund, fortæller Michael Vennersdorf. Han kan godt se det sjove i, at vi i dag via fly og satellitter finder hytter, der for tusind år siden blev bygget af en flok vikinger.
- De ville jo nok klø sig lidt i nakken, hvis de kunne kigge os over skulderen, når vi står og finder deres bopladser eller bedsteforældres grave. Det kan være, de ville undre sig lidt over vores fascination af dem. Men vi fortæller jo den historie, som dem, der levede, ikke kan fortælle, afslutter han.