Muselort fundet ved bland selv-slikket hos Næstved Storcenter

Fødevarestyrelsen har i Bilka i Næstved Storcenter får en sur smiley af Fødevarestyrelsen efter fund i supermarkedets afdeling med bland-selv slik.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det vare mere end bare slik, som Fødevarestyrelsen fandt hos Bilka i Næstved Storcenter.

Det fremgår af en kontrolrapport fra den 2. juli i år.

Efter kontrolbesøget meddelte Fødevarestyrelsen til supermarkedet i Næstved, at de havde nedlagt forbud mod markedsføring og salg af bland-selv slik i butikken. Forbuddet ville være gældende, indtil Fødevarestyrelsen ophævede det.

Det skriver BT.

Derudover modtog Bilka ifølge avisen et bødeforlæg på 40.000 kroner samt en sur smiley for deres håndtering af fødevarer, såsom rengøring og vedligeholdelse.

I kontrolrapporten skriver Fødevarestyrelsen følgende:

Der ligger mange ekskrementer efter mus i området ved ta'selv slikket, nærmere bestemt under inventaret, hvor ta’selv slikket er placeret. Selve inventaret til ta'selv slik fremstår med snavs i form af hår, støv, græsstrå, slikrester, og der var beskidt med støv, snavs, spildt slik og museekskrementer under inventaret. Fødevarestyrelsen vurderer, at der er risiko for fødevaresikkerheden, hvis forholdet fortsætter.’ 

sliklagerbeslaglagt.jpg
Læs også
100 ton slik og chokolade beslaglagt
sliklagerbeslaglagt.jpg
Læs også
100 ton slik og chokolade beslaglagt

Fødevarestyrelsen skriver ifølge avisen i rapporten, at Bilka har haft kendskab til aktiviteten af mus siden april. De burde derfor have lukket af for salg af fødevarer i området, så kunderne ikke havde mulighed for at købe varer, der var inficeret af mus.

Varehuschef: Vi naturligvis meget ærgerlige

Varehuschef i Bilka i Næstved Storcenter, Morten Kirkbak, mener, at supermarkedet har gjort, hvad de kunne for at slippe af med musene.

I en mail til avisen oplyser varehuschefen, at man i samråd med skadedyrseksperterne nøje har gennemgået varehuset. Men der blev ifølge ham ikke fundet anledning til at skille inventaret ad i butikken, som er det, der nu har udløst en bøde.

- Vi er utrolig kede af det, der er sket, og vi prøver virkelig at gøre alt for at fjerne skadedyr. Vi tilkaldte med det samme et skadedyrsfirma, da en kunde så en mus. Vi fik en bøde fordi, der er fundet museekskrementer. Vi er kede af bøden. Vi er rigtig trætte af sagen, siger Morten Kirkbak til TV ØST.

Er der fødevarer, man for tiden bør undgå, når man handler hos jer?

- Nej, det behøver man ikke. Vi har nu tjekket alle varer og smidt varer ud for at være sikker på, de ikke har kontakt med mus, svarer varehuschefen.

Varehuschef oplyser, at Bilka fik en glad smiley ved Fødevarestyrelsens opfølgningsbesøg tre dage efter, den 5. juli.

Læs kontrolrapporten her.


Nyhedsoverblik