Søndag den 19. januar oplyste Fakta på Nrd. Vindingevej uden for Vordingborg, at butikken var nødt til at lukke nogle timer på grund af mistanke om skadedyr.
Man havde fundet ud af, at der måtte være en mus på spil i butikken, og derfor blev der kaldt en skadedyrsbekæmper ud, som kom forbi mandag formiddag.
- Vi kan bekræfte, at en lille mus har været på spil i butikken, fortæller Lars Aarup, som er analysechef hos Coop.
- Butikken har været lukket her til morgen, og den bliver nu rengjort i en hvis højde, siger han og fortæller, at man havde drysset lidt mel ud på gulvet og kunne se spor efter en mus.
Skadedyrsbekæmperen havde en hund med, og den lille mus blev hurtigt fanget.
Ved middagstid mandag åbende butikken så igen.
Stigning i antallet af anmeldelser
Det kolde vejr får skadedyrene til at trække indenfor, og det betyder, at skadedyrsbekæmperne ofte har travlt i vintermånederne.
Fra 2012 til 2017 oplevede mange kommuner langt flere anmeldelser om skadedyr. Holbæk, Sorø og Kalundborg kommuner oplevede for eksempel en stigning på 80 procent i antallet af anmeldelser.